Byg om, byg nyt, byg til

Bag ligusterhækken ligger et forvandlet parcelhus

En mærkelig lugt i det nye hus endte med at betyde en totalrenovering af det klassiske parcelhus for Rikke og Mikkel Hammer i Nordsjælland. Ovenlysvinduer har åbnet huset mod naturen, og de 180 m2 er holdt i en lys og venlig stil.

Et stort parcelhus, der bare lige skulle have en gang maling. Det var, hvad partner i køkkenfirmaet Funktion Rikke Hammer og hendes mand Mikkel troede, de købte, da de skrev under på kontrakten på det 180 m2 store hus bag ligusterhækken. Men en lidt underlig lugt i huset, som Rikke bemærkede allerede inden købet, endte med at koste betydeligt mere end en omgang maling.

Efter overtagelsen af huset og en grundig udluftning syntes Rikke Hammer stadig, at lugten var der, og da Mikkel lige skulle tjekke nogle rør under gulvet, kom en grusom stank op fra under gulvet. Det viste sig, at lægterne, som husets gulve lå på, var behandlet med jernbanetjære. Tjære, man giver jernbanesveller, så de kan klare vind og vejr, men her lå de godt indsmurte lægter indenfor og var en trussel mod helbredet. Det betød, at alle lægter og gulve skulle brækkes op og lægges på ny. Ikke en investering eller et besvær, som parret havde kalkuleret med ved køb af et "nyt" hus.

Annonce

Men når de nu alligevel skulle i gang, havde Rikke Hammer da lige et par ekstra ideer. For var loftet ikke også en lille smule for lavt? Og var huset ikke pludselig meget mørkt og rummene for små og nærmest ubrugelige? Og køkkenet lå da også helt forkert og havde jo slet ikke plads til et spisehjørne.

Den hurtige omgang maling endte altså i en totalrenovering, der fx involverede nye gulve i hele huset, flyttede vægge, nyt køkken, nye ovenlysvinduer, nye lofter og meget mere.

Sådan gjorde de!

Den største forandring i parcelhuset er sket med to enorme ovenlysvinduer fra Vitral, som er blevet placeret i hjemmets to mest centrale rum, børnenes legeværelse og køkken-alrummet. Det har lukket en masse lys ind i huset, der før var lidt mørkt på grund af de lave lofter. Vinduerne har familien selv monteret. Alle lægterne, der bar gulvet, var fedtet ind i jernbanetjære og skulle derfor skiftes ud. I samme ombæring blev alle parketgulvene i hele huset skiftet ud med brede gulvbrædder i douglasfyr, og i køkken-alrummet og entreen blev der lagt beige sandsten.

Annonce

Annonce

Abonnementstilbud

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

BO BEDREs faste dessertkok Morten Heiberg har designet dette smarte bagesæt specielt til BO BEDRE.

Nyeste artikler

Rabarber med hvid chokolade

ExclusiveExclusiveRabarber med hvid chokolade

og lidt sprødt imellem ...
Læs mere

Citronfromage med rabarberskum

ExclusiveExclusiveCitronfromage med rabarberskum

Citronfromagen er tilbage, og ...
Læs mere

Asparges med hornfiskeboller og fjordrejer

ExclusiveExclusiveAsparges med hornfiskeboller og fjordrejer

Asparges, fjordrejer og fjerlette ...
Læs mere

Menu: Søndagsmiddag a la sommerhus

ExclusiveExclusiveMenu: Søndagsmiddag a la sommerhus

Vi laver klassiske, rare og ...
Læs mere

Tilmeld nyhedsbrev

Annonce

Annonce

Annonce