Byg om, byg nyt, byg til

9 veje til bæredygtighed

Her kan du finde gode tips til hvordan du forholdsvist nemt kan gøre dit sommerhus både mere bæredygtigt og billigere i forbrug. Vi har samlet en række løsninger, der både forbedrer indeklimaet, sparer på energiregningen og er gode for miljøet.

Regnvandsanlæg
Der er stadig forskellige regler og krav, alt efter hvilken kommune du er bosat i, men et regnvandsanlæg virker så oplagt i forhold til bæredygtighed, at man kunne håbe, at det i fremtiden bliver lige så almindeligt som solpaneler og varmepumper.

Kort fortalt går løsningen ud på, at man opsamler regnvand, som så bruges til toiletskyl, i vaskemaskinen og i opvaskemaskinen i stedet for drikkevand. Med et regnvandsanlæg vil man kunne spare omkring 40 % af sit vandforbrug.

Et regnvands-anlæg skal tilpasses individuelt til husets størrelse og husstandens vandforbrug. Tank-, filter- og pumpestørrelse/type er ting, som skal dimensioneres til det enkelte anlæg. Et anlæg inklusive regnvandsfilter, regnvandstank (2 m³) og styre-pumpe-modul koster fra 25.700 kr. plus fragt, monteringsarbejde, tankdæksel og rør. Se mere på regnvand.com

Spar på el
Der er mange penge at spare og en bæredygtig logik i at skifte de udtjente hårde hvidevarer med energiplusmodeller. Der er også mange sommerhuse, hvor gamle elradiatorer og bare står venter på at få elregningen til at gløde, og de kan med fordel udskiftes med en varmepumpe eller solpaneler.

Annonce

En anden nem måde at sænke regningen på er at udskifte de gamle glødepærer med sparepærer, hvilket sænker udgiften til kunstigt lys med op til 75 %. Mere info på elsparefonden.dk

Isolering
Hvis du planlægger at fejre jul og holde vinterferie i sommerhuset er det en god idé at tjekke, hvor godt huset er isoleret. På loftet må isoleringen gerne være 20 til 30 cm tyk, og hvis der er tale om en hulmur, så er en isolering af ydermuren også en rigtig god investering.

Et andet element, det er værd at kigge på, er vinduerne. Hvis du har den tvivlsomme fornøjelse at stirre ud ad punkterede termoruder eller utætte vinduer med enkeltglas, vil energiruder være en god og yderst besparende løsning. Fordelen ved energiruder er, at de lukker meget mere varme ind, end de lukker ud, og så er de næsten tre gange så effektive, når det handler om at holde på varmen. Yderligere info energiruder.dk

Annonce

Solfanger
Med et solvarmeanlæg kan du varme brugsvandet op gratis, og løsningen er oplagt i et sommerhus, hvor man ofte opholder sig, når solen skinner. På gode sommerdage kan anlægget sørge for alt det varme vand, og resten af året forvarmer anlægget vandet, så elforbruget mindskes.

Anlægget kan installeres i alle typer brænselsanlæg, og solpanelerne kan sidde på alle typer tage. Man skal typisk regne med 1,5 m² solfanger pr. person. Se også illustration til venstre. Mere info på batec.dk

Vinterbesparelser
For flere og flere er sommerhuset langt fra kun et sted, man opholder sig om sommeren, og om vinteren kan udgiften til eksempelvis elvarme bliver skyhøj. Med en såkaldt luft til luft-varmepumpe kan du sænke udgifterne betragteligt.

Pumpen fungerer i princippet som et omvendt køleskab, hvor varmen fra udeluften føres ind i boligen. Pumpen kører godt nok på strøm, men med en pumpe i god kvalitet kan du få tre gange så meget varme for det, som man ville få ud af direkte elopvarmning.

Annonce

En varmepumpe af god kvalitet koster mellem 15.000 – 25.000 kr. med montering. Mere på energisparebolig.dk

Ventilation
Firmaet SolarVenti har specialiseret sig i luftsolfangere, som kan råde bod på indeklimaproblemer og på samme tid spare penge på varmeregningen. Løsningen er soldrevet, hvilket betyder, at den
kører uden at belaste pengepungen. Når solen skinner sender luftsol-fangeren gratis, varm og tør luft ind i bygningen. Og presser hengemt, fugtig luft ud.

En SV30 luftsolfanger blæser 100 til 150 m3 luft ind i timen, når solen skinner. Den forvarmede ventilationsluft blæses ind i huset med en temperaturtilvækst på op til 40 grader sammenlignet med udendørsluften. Et anlæg til et fritidshus på ca 70 m² kan fås for omkring 7500 kr. Se mere på solarventi.dk

Også i køkkenet kan der være penge at spare. Et nemt tiltag er at sørge for, at hvidevaresamlingen ikke er gammel og energislugende, men energi-plus.

Familien i dette sommerhus kunne med fordel installere et regnvands-anlæg, og derved slippe for at bruge dyrebart drikkevand i toilettet, vaskemaskinen og opvaskemaskinen.

SolarMagic udnytter den varme som solen i forvejen afleverer på huset. Du får en masse varm, tør og frisk luft blæst ind i din bolig – helt gratis. Du skal ikke montere dyre solfangere på taget, men blot udnytte konstruktionen i dit hus. SolarMagic giver et varmetilskud om vinteren og kan kombineres med et kølesystem om sommeren. Se mere på solartronic.dk

Illustrationen af solvarmeanlægget herover viser en 3 m² højeffektiv solfanger øverst til venstre. Den er forbundet med en 200-liters vandvarmer og en radiator. Om sommeren kan anlægget levere varmt vand til en familie på fire personer. Du kan desuden holde et lille hus frostfrit om vinteren ved at sende al varme fra solpanelet ned i radiatoren eller mikse det, så du både får varmt vand og varme i huset. Hvis solen ikke skinner tager en elpatron over. Det viste anlæg koster ca. 21.600 plus montering. Se batec.dk.

Annonce

Abonnementstilbud

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

BO BEDREs faste dessertkok Morten Heiberg har designet dette smarte bagesæt specielt til BO BEDRE.

Nyeste artikler

Årets læserpris 2012

Årets læserpris 2012

Stem på DIN personlige favorit og ...
Læs mere

Årets relancering 2012

Årets relancering 2012

Den danske designarv gemmer på mange ...
Læs mere

Årets design 2012

Årets design 2012

BO BEDREs designpris gives til ...
Læs mere

Årets lampe 2012

Årets lampe 2012

BO BEDREs lampepris gives til en ...
Læs mere

Tilmeld nyhedsbrev

Annonce

Annonce

Annonce