Boligreportage

Sundt, moderne & hyggeligt

De har taget de bedste løsninger fra et moderne typehus og blandet dem med charmen fra et svensk træhus. Resultatet er et både praktisk og sundt hus, der bestemt ikke er kedeligt. Her bor en familie på fire, der vægter natur og komfort lige højt.

Hvordan forener man et liv med landlig idyl og charme med et moderne menneskes krav til komfort og sundhed? Man gør som Mikala Saxe Bech og Jacob Bech, der har bygget et Trivselhus, der er et typehus, du selv former.

– Huset er praktisk, men ikke kedeligt. Vi drømte om et hus på landet, men det måtte absolut ikke være primitivt. Her skulle være plads og huset være sundt at opholde sig i, fortæller Mikala Saxe Bech, som allerede i 2003 så et lignende hus, da hun var ude at køre en tur og med det samme vidste, at sådan et hus ville hun gerne selv bygge og bo i en dag.

Heldet var med familien, der i januar 2006 fik tilbudt og købte en grund i det område i Hørsholm, som de foretrak. Men inden de købte, havde de talt med Trivselhus om mulighederne.

Annonce

– Vi gik efter at få et hus, der er praktisk i hverdagen, og samtidig ville vi have et eksklusivt hus med et præg af svensk træhus, sigerJacob Bech, pilot i Star Air, der er A.P. Møller - Mærsks flyselskab.

Parret har to piger, Mathilde på 4 og Laura på 1½ år, og da den ene lider af astma, står et godt og sundt indeklima højt på familiens dagsorden. Huset har fx et genvækstanlæg, der giver billig varme, men som også kan køle om sommeren. Der er automatisk udsugning, så luften bliver skiftet 12 gange i døgnet, det vil sige hver anden time i alle husets 200 m².

– Det er både behageligt og meget sundt at være her uanset vejret. Vi kommer aldrig hjem til et kogende varmt hus om sommeren. Det er et træhus med pudset facade, så indeklimaet er virkelig i top, fortæller Jacob Bech.

Annonce

Parret har kombineret det praktiske og sunde med moderne elementer som åbent køkken-alrum, højt til loftet, to rummelige badeværelser og kig i hele husets længde på 23 meter.

– Vi er vilde med det. Det er gedigent, moderne og tæt på naturen. Vi har noget, ingen andre har, siger Mikala Saxe Bech.

Klar til fremtiden i nostalgisk stil

Det svenske firma Trivselhus har specialiseret sig i sunde typehuse. Et trivselhus er topisoleret og energi-rigtigt efter højere standarder, end det er krævet i dag. Således er huset fremtidssikret.

Designet af villaerne er holdt i den svenske stil, men med individuelle muligheder for at skabe det hjem, du ønsker. Planløsning, interiør og eksteriør kan ændres i samarbejde med arkitekter. Selv om husene har et landligt præg i designet, er moderne komfort vægtet højt i form af ventilationsanlæg, central­støvsuger mm. Se mere på trivselhus.dk.

Annonce

Annonce

Abonnementstilbud

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

BO BEDREs faste dessertkok Morten Heiberg har designet dette smarte bagesæt specielt til BO BEDRE.

Nyeste artikler

Rabarber med hvid chokolade

ExclusiveExclusiveRabarber med hvid chokolade

og lidt sprødt imellem ...
Læs mere

Citronfromage med rabarberskum

ExclusiveExclusiveCitronfromage med rabarberskum

Citronfromagen er tilbage, og ...
Læs mere

Asparges med hornfiskeboller og fjordrejer

ExclusiveExclusiveAsparges med hornfiskeboller og fjordrejer

Asparges, fjordrejer og fjerlette ...
Læs mere

Menu: Søndagsmiddag a la sommerhus

ExclusiveExclusiveMenu: Søndagsmiddag a la sommerhus

Vi laver klassiske, rare og ...
Læs mere

Tilmeld nyhedsbrev

Annonce

Annonce

Annonce