Sort og hvidt i den gamle Nimbusfabrik

Da arkitektparret på henholdsvis 30 og 33 år for første gang så deres nye lejlighed i Nimbusparken på Frederiksberg, faldt de for det store lysindfald og de høje rum, der fik lejligheden på 84 m² + 16 m² altan til at se meget større ud, end den var. Lejligheden lå i bygninger, der oprindeligt husede den gamle Nimbus-motorcykelfabrik. Herefter gennemgik ejendommen en totalrenovering til beboelsesejendom. Juul Frost Arkitekter, der har stået for ombygningen, har forsøgt at bevare den originale stil med blottede betonlofter.

Typisk for ejendommen er der udover fritlagte betonsøjler, dragere samt store, småsprossede vinduespartier med ca. 3,5 meter til loftet. Arkitektparret var ikke i tvivl - her var rammerne, der skulle bringe dem videre i deres liv. For parret kom fra en lejlighed på bare 39 m², som de sammen havde totalistandsat. Kodeordene for istandsættelsen dengang var funktionalitet og minimalisme.

- Selv om vi i dag har fået mere plads, er det den samme filosofi, vi har overført til vores nye lejlighed. Her forsøger vi også konstant at skære ind til benet og kun omgive os med ting, som vi har brug for, eller som betyder noget for os, fortæller de.

Tilbage er tøj, lidt bøger, som er opbevaret i høje skabe for at få rene, lange flader i de høje rum. Ingen bogreol, ingen udstillingsgenstande - kun rene, rolige flader, der skaber stilhed til bare at være. Holdt i hvidt, men tilført sorte bemærkninger i form af møbler, kunst, vinduesrammer, sengetæpper og få vaser.

- Vores hjem er vores base. Som kontrast til byens mangfoldighed og alle de indtryk, man fyldes af i løbet af dagen, er hjemmet vores helle og derfor fuldstændigt nedtonet.

Fronter spiller af samme grund en stor rolle i lejlighedens indretning. Hvor det har været muligt, er al opbevaring skjult af fronter.

- Vores køkken er tænkt som et møbel, hvor alt det, det har været muligt at integrere, er integreret. Fryser, køleskab, opvaskemaskine og emhætte - alt er gemt bag fronter.

Parret er meget glade for det lange forløb af køkkenet, der fortsætter videre ud i entreen som højskabe. For ud over at ophæve grænsen mellem køkken og entré brydes lejlighedens fantastiske lysindfald på fronterne i højglans og skaber med genskæret et lyst indtryk af hele lejligheden.  

- Vi har bevidst prøvet at skabe en helhed og sammenhæng mellem rummene, som vi ønskede skulle fremstå enkle og luftige, og hvor lyset kunne reflektere på en kombination af blanke og matte, hvide flader.

- Vi frygter på ingen måde tomhed - snarere det modsatte. Det eneste, vi savner, er det perfekte kunstlys, slutter arkitektparret.