Boligreportage

Projekt Sommerhus

Det triste, gulmalede gasbetonhus ved Hald Strand skreg på forvandling. Ejer af interiør- og møbelbutikken Bo-Tikken Søren Rydahl kastede sig med glad begejstring over opgaven. Han tryllede et stemningsfuldt sommerhus med attraktivt uderum frem til glæde for hele familien.

Huset lignede mest af alt et nedrivningsprojekt. Trist og bleggult lå det godt gemt af vejen. Tilsyneladende var ingen interesseret i det lille hus af ældre dato ved Hald Strand mellem Hundested og Liseleje. Men så kom Camilla og Søren Rydahl forbi. Og de var på udkig efter et renoveringsparat sommerhus, de kunne forvandle. Et Projekt Sommerhus.

– Det lignende simpelt hen noget, der var løgn. Et gulmalet gasbetonhus med blyindfattede ruder. Fuldstændig håbløst, men med muligheder, fortæller Søren Rydahl, indretter og ejer af møbelforretningen Bo-Tikken i Hellerup. Huset var ude af trit med tiden. Det helt perfekte projekt for Søren Rydahl, der træder til der, hvor de fleste løber skrigende bort. Til gengæld var både den 2000 m² store grund og beliggenheden i top. Et af områdets højest beliggende punkter med masser af lys og luft.

Annonce

Det var i november 2005, familien blev de lykkelige ejer af det gule hus, og Søren Rydahl gik straks i gang med opgaven. Han ville holde sommerferie i huset allerede året efter med Camilla og deres to drenge, Sebastian og Christian. Ydermuren var det eneste, der kunne bruges – indvendigt fra. Så var rammerne sat, og ærmerne smøget op. Murene blev beklædt med træ. Der blev sat nye vinduer og døre i det 67 m² store sommerhus ligesom i annekset.

Søren Rydahl stod selv for hele renoveringen, bortset fra el- og vvs-arbejde. Den indvendige indretning var som den udvendige en trist affære, og Søren Rydahl har redefineret husets rum og brug. Vægge er revet ned og nye rum kom til i huset. Udenfor skabte han også et ekstra rum i form af en 36 m² stor, overdækket terrasse i sibirisk birk. I alt omkranser 180 m² terrasse det forvandlede hus.

Annonce

Parret har indrettet i et miks af arvestykker, loppefund og enkelte ting, der allerede stod i huset. Herudover har Søren Rydahl mikset moderne design ind med køkkenelementer, møbler, lamper og tekstiler. Det lille hus stod klar til sommeren, men det tog også syv måneder, et ton mørtel, 400 m² brædder, 100 m² fliser og tusindvis af arbejdstimer, før familien Rydahl kunne byde sommeren samt venner og familie velkommen i deres nye, gamle sommerhus.

Annonce

Annonce

Abonnementstilbud

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

BO BEDREs faste dessertkok Morten Heiberg har designet dette smarte bagesæt specielt til BO BEDRE.

Nyeste artikler

Rabarber med hvid chokolade

ExclusiveExclusiveRabarber med hvid chokolade

og lidt sprødt imellem ...
Læs mere

Citronfromage med rabarberskum

ExclusiveExclusiveCitronfromage med rabarberskum

Citronfromagen er tilbage, og ...
Læs mere

Asparges med hornfiskeboller og fjordrejer

ExclusiveExclusiveAsparges med hornfiskeboller og fjordrejer

Asparges, fjordrejer og fjerlette ...
Læs mere

Menu: Søndagsmiddag a la sommerhus

ExclusiveExclusiveMenu: Søndagsmiddag a la sommerhus

Vi laver klassiske, rare og ...
Læs mere

Tilmeld nyhedsbrev

Annonce

Annonce

Annonce