Nyt hus til den tredje alder

Modigt og livsbekræftende tænker man uvægerligt. For de færreste mennesker kaster sig ud i nybyggeri i deres tredje alder. Men Birthe og Knud Brix hører lige præcis til de færreste.

Hun er 84, og han er 88 år, og forrige år – efter 17 år på Palsgaard Gods i fornemt selskab med antikviteter og guldalderkunst – overlod de godset til deres svigerdatter og søn og byggede sig et nyt hus på en naturskøn plet i udkanten af godsets park med udsigt til Vejle Fjord og Juelsminde i horisonten.

Palsgaard Gods kan dateres helt tilbage til 1392. Den 20 hektar store park med blandt andet kinesiske tempeltræer, plataner og tulipantræer blev anlagt omkring 1900 af en engelsk havearkitekt og er en af de største herregårdsparker i Danmark. I alt hører 1353 hektar jord til godset, der drives som landbrug og skovbrug.

Parrets mangeårige samarbejde med arkitekter i forbindelse med renovering og nybygninger i godsets regi har givet dem et indgående kendskab til de omfattende processer, der går forud, når man skal agere i fredede omgivelser.

Ægteparret ønskede et moderne og mindre krævende hjem med plads til fritidsaktiviteter og familiehygge. Et sted, hvor man kunne være tættere på hinanden og på naturen.

Den smukke grund, Birthe og Knud Brix udså sig i selve parken, kaldte på et specielt hus i organisk samklang med omgivelserne, så de kontaktede arkitekt Martin Wienberg fra arkitektfirmaet Friis & Molkte A/S og gav ham frie hænder til at udtænke et projekt, der respekterede både natur og mennesker.

Dialog med naturen
I Knud Brix mødte Martin Wienberg en bygherre, der havde lyst til at skabe rammer for en ny tilværelse på et usædvanligt tidspunkt i livet. Og ikke mindst havde en stor sans for arkitektur og dermed en åben tilgang til projektet.

– Omgivelserne har en stor grad af stoflighed, og jeg vidste fra starten, at huset skulle være i tæt dialog med naturen, fortæller Martin Wienberg, der så et cirkelrundt hus for sig i samme øjeblik, han stod på grunden.

– Særligt haven med de store træer inspirerede mig til den runde form. Karakteristisk for havens arkitektur i øvrigt er, at bygningerne er placeret som punkter i landskabet. På mange måder var det helt indlysende at skabe et hus uden en egentlig facade eller bagside.

Italiensk lysthus
En central, rund plads foran var, siger han, på det ubevidste plan også med til at forme ideen. Der findes i forvejen adskillige cirkulære elementer i terrænet. Blandt andet et amfiteater tegnet af
arkitekt Vilhelm Wohlert, der blandt et utal af markante bygninger også har tegnet kunstmuseet Louisiana.

Amfiteatret bruges til Palsgaards sommerspil, der hvert år tiltrækker omkring 12.000 gæster. Martin Wienberg har også hentet inspiration fra Andrea Palladios Villa Rotunda i Vicenza i Norditalien.

– Villa Rotunda er i sit grundplan et symmetrisk kors, der udspringer fra et centralt, cirkulært rum. På en måde er huset ved Palsgaard placeret på samme måde: som en del af et større landskab, hvor det står entydigt i en organisk og stærk landskabskontekst, siger Martin Wienberg.

Materialevalget er i høj grad også inspireret af naturen og er på én gang uprætentiøst og ædelt. Det meste af facaden er dækket af akaciespån, som giver huset en rustik karakter og skaber mindelser om fortidens langhuse.

Spånen vil med tiden patinere, så den får en nærmest sølvfarvet overflade og kommer til at matche de specielle grå mursten perfekt. Gråbejdsede planker, zinkinddækninger og granitterrasser bidrager hver især til husets varme grå palet, der spiller fint sammen med parkens træstammer.

Gav møblerne væk
Martin Wienbergs glæde ved organiske materialer er også tydelig inde i huset, der har paneler, dør- og vindueskarme i eg. Og de store vinduespartier sender masser af dagslys ind i huset.

Flere steder har Martin Wienberg skabt integrerede bænke ved vinduerne – en invitation til at sætte sig og komme i tæt kontakt med naturen og de mange dyr, der strejfer om og fouragerer udenfor.

Birthe og Knud Brix’ aftægtsbolig udstråler stram modernitet, men materialevalget giver varme og hygge til rummene, der overvejende er møbleret med antikviteter, suppleret med nye, lette og klassiske møbler, designet af blandt andre Nanna Ditzel og Piet Hein.

Parret forærede hovedparten af deres gamle møbler fra godset væk i erkendelse af, at de gamle møbler og de nye rammer ikke ville klæde hinanden.

Den nye indretning er let. Samarbejdet omkring husets tilblivelse har symptomatisk nok også været det. Martin Wienberg kalder skabelsen af det runde hus en af sine mest inspirerende opgaver til dato og har hele vejen igennem processen glædet sig over Birthe og Knud Brix’ store engagement og gejst.

For Birthe og Knud Brix har samarbejdet med Martin Wienberg også været en givende oplevelse. De følte sig straks forstået og er derfor meget tilfredse med, at de valgte en skræddersyet løsning frem for et standardiseret typehus. Ikke mindst fordi det i processen ikke har været nødvendigt at gå på kompromis med hverken form eller materialer.

Projektet har nogle indlysende kvaliteter til en meget fornuftig pris. Det runde hus er blevet både en fryd for øjet og fantastisk beboeligt. Her er alt virkelig gået op i en højere enhed.