Boligreportage

Lykken i Liseleje

Liseleje har altid været stedet at holde sommerferie for ejendomsmægler Mette Lykken og hendes mand, Tony Mortensen. Men der skulle gå 10 år, før de forfremmede det gamle træhus i 1. række til vandet fra gæstebolig til deres primære sommerresidens.

Mette Lykken og hendes mand, Tony Mortensen, var ikke i tvivl, da de første gang havde gået en runde om det lille træhus med beliggenhed direkte ved vandet i Liseleje: Det skulle være deres sommerhus.

Parret, der sammen er indehavere af ejendomsmæglerkæden Mette Lykken Bolig, faldt for charmen og potentialet i det ellers næsten helt tilgroede hus fra 1920. Og de købte da også huset, der bar navnet My Bungalow – blot for året efter at falde for fristelsen til også at købe naboens sommerhus, der både var mere moderne og bedre isoleret og dermed mere egnet til vinterbrug.

Annonce

Gennem 10 år var træhuset derfor henvist til en tilværelse som gæstehus for familie og venner, og parret kunne ikke beslutte sig for, hvad der skulle ske med det. Men i sommeren 2003 var Mette Lykken alene med sin datter Laura i Liseleje, mens Tony Mortensen var på arbejde i Spanien. – Jeg ved ikke, hvad der skete, men vi kiggede på hinanden og blev enige om, at tiden var kommet til, at vi hellere ville bo ovre i My Bungalow. Vi flyttede alt i løbet af få dage, og da Tony kom hjem, stak vi hovedet ud herovrefra og sagde “hej, nu bor vi altså her,” griner Mette Lykken, der vidste, at træhuset både var sundt og havde et godt indeklima – og så havde det en særlig sjæl. Men det trængte til en kærlig hånd.

Annonce

Familien fik lavet tegninger på at udvide huset fra 80 til ca. 200 m2. De ville desuden bygge et anneks og give huset en helt ny beklædning i sort træ. Rent økonomisk kunne det bedre have betalt sig at rive alt ned og bygge nyt fra bunden, men da Mette Lykken er en stor fortaler for ideen om genbrug, ønskede hun at bibeholde mest muligt af det oprindelige hus. – Og mens vi byggede, solgte vi det moderne sommerhus, for vi kunne se, at vi havde gang i det rigtige, forklarer den genbrugsglade mægler.

Ombygningen blev gennemført, så de nye kvadratmeter passer i stilen, og mange af husets originale gulve, vinduer og stikkontakter er bevaret. Indretningen afspejler også Mette Lykkens kærlighed til gamle, brugte ting med sjæl. Hendes store hobby er at finde møbler og nips på loppemarkeder og lokale genbrugsstationer og hun stikker gerne hovedet helt ned i en container for at nå den specielle ramme eller skammel.

Annonce

Annonce

Abonnementstilbud

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

BO BEDREs faste dessertkok Morten Heiberg har designet dette smarte bagesæt specielt til BO BEDRE.

Nyeste artikler

Årets læserpris 2012

Årets læserpris 2012

Stem på DIN personlige favorit og ...
Læs mere

Årets relancering 2012

Årets relancering 2012

Den danske designarv gemmer på mange ...
Læs mere

Årets design 2012

Årets design 2012

BO BEDREs designpris gives til ...
Læs mere

Årets lampe 2012

Årets lampe 2012

BO BEDREs lampepris gives til en ...
Læs mere

Tilmeld nyhedsbrev

Annonce

Annonce

Annonce