Boligreportage

Kunst & kærlighed i 1930'er-villaen

Storfamilien fra Midtjylland har formået at forene lidenskaben for kunst med en børneflok på fire i en nyrenoveret villa fra 1930'erne. Resultatet er blevet et hjem, hvor både børn og voksne elsker alle værkerne - og det er ok at smide sin jakke på en skulptur.

Det kræver et hjem med format, hvis det skal kunne bære loftshøje, moderne malerier, store bronzeskulpturer og andre udfordrende stykker samtidskunst - og samtidig huse og tilgodese en storfamilie med fire børn. Kunstelskerne her fandt det, de ledte efter i Midtjylland, hvor en 360 m² stor villa fra begyndelsen af 1930'erne ventede på deres kærlige hænder.

Huset i sig selv bærer præg af en gryende funktionalisme med mange, veldisponerede rum og symmetri i arkitekturen, men har samtidigt mange af patriciervillaens fine detaljer som den klassiske trappe og de dekorative paneler. Netop det skulle vise sig at være det perfekte miks, når man som familien her ønskede at fylde rummene med markant kunst og nyt design, der kræver plads og rene linjer.

Annonce

- Vi har altid interesseret os for kunst, og de sidste mange år har vi løbende købt ind til hjemmet. For os er kunsten en naturlig del af hverdagen - et godt element, der skaber energi og kommunikation, fortæller parret.

Villaen er blevet gennemrenoveret og har fået plads til hele familien med tre børneværelser og et stort soveværelse på førstesalen, store stuer og et nyetableret køkken-alrum i stueetagen og en høj kælder. Stuernes smukke sildebensparketgulv i egetræ er blevet ført videre ind i det tilstødende køkken-alrum for at skabe sammenhæng mellem rummene. Alle vægge er blevet renset for årtiers tapetrester og står nu som en skarp og ren baggrund for de moderne kunstværker af blandt andre Niels Reumert, Pernille Struer og amerikaneren Jim Dine. Senest er malerier af den danske Michael Kvium også rykket ind.

Annonce

- Hen over årene har vores smag for kunst ændret sig, og det, vi engang syntes var vildt, synes vi i dag er naturligt og ufarligt. Vi rykker os hele tiden, og det er på den måde sjovt at have fingeren på pulsen, fortæller parret.

Kunsten er blevet tænkt ind fra starten i dette hjem, hvor selv familiens yngste medlemmer ikke kan undgå at dele interessen og tage stilling til samtidskunsten.

- Det er givtigt for os alle herhjemme, og især børnene har altid en helt åben tilgang til kunst - uanset, hvor skørt de voksne end kan synes, det er.

Annonce

Annonce

Abonnementstilbud

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

BO BEDREs faste dessertkok Morten Heiberg har designet dette smarte bagesæt specielt til BO BEDRE.

Nyeste artikler

Rabarber med hvid chokolade

ExclusiveExclusiveRabarber med hvid chokolade

og lidt sprødt imellem ...
Læs mere

Citronfromage med rabarberskum

ExclusiveExclusiveCitronfromage med rabarberskum

Citronfromagen er tilbage, og ...
Læs mere

Asparges med hornfiskeboller og fjordrejer

ExclusiveExclusiveAsparges med hornfiskeboller og fjordrejer

Asparges, fjordrejer og fjerlette ...
Læs mere

Menu: Søndagsmiddag a la sommerhus

ExclusiveExclusiveMenu: Søndagsmiddag a la sommerhus

Vi laver klassiske, rare og ...
Læs mere

Tilmeld nyhedsbrev

Annonce

Annonce

Annonce