Hella elsker lilla

Der er en betagende udsigt over Københavns skyline her fra 14. etage i kornsiloen, der engang hørte til Carlsbergs gamle bryghus på Frederiksberg. Her har Hella Joof og kæresten Henrik, der er læge og i daglig tale kaldes Snit, nu boet i næsten fire et halvt år i en skøn lejlighed på 128 m2.

– Siden jeg så lejligheden allerførste gang, har jeg følt mig påvirket af højden og den utrolige udsigt, hvor vi kan betragte byen fra oven. At sidde og kigge på livet lidt oppefra giver én et helt andet forhold til byen. Vi kan også se Dyrehaven, fly, der letter og lander i Kastrup, og på gode dage helt til Sverige.

Det mest fantastiske er, at jeg faktisk står op sammen med solen hver morgen og nyder solopgangen. Det giver mig glæde, ro og ny energi til at starte dagen. Nogle gange går jeg i seng igen, og sover lidt ekstra. Og det bedste er, at lyset ændrer sig hele dagen igennem, det overvælder alle, der kommer her. Og at bo så højt oppe giver mig et nærvær med himlen, fortæller Hella Joof, der, nu hvor vi er ved det næsten religiøse, netop er begyndt på teologistudiet.

Lejligheden med de mange runde vægge er bl.a. indrettet med en del ting fundet på loppemarkedet og med 70’er-nostalgi i mindre mængder. Med stor personlighed, varme, nips og bøger. Den byder én velkommen, og der er plads til tanker. Siden Hella og kæresten bestemte sig for at bo sammen, har hun dog måttet rydde op og skære ned på nips og diverse samlinger. – Så vi nu kører en lidt mere enkel, om ikke minimalistisk stil!

Hella fortæller, at farven lilla har været hendes yndlingsfarve, siden hun var lille, og at hun altid tegnede fine damer med lilla kjoler. Samtidig er lilla både symbolfarve for kronchakraet og en religiøs farve, som skænker den farveglade filminstruktør energi, inspiration og ro på samme tid.

Om lejlighedens opdeling og runde vægge siger hun, at det føles helt naturligt, mens hun påpeger, at mennesker helt fra tidernes morgen har boet rundt: i tipier, telte, hytter og igloer.
– De buede vægge omfavner os, og vi kan lade kunst og billed­rammer stå på gulvet lænet op af væggen, hvilket giver os friheden til at ændre udtrykket hurtigt og efter humør. Det gør også, at man genopdager sine billeder. Måske er det ikke en tilfældighed, at jeg ikke bor i et hjem, hvor alt er sømmet fast til væggen, griner Hella.