Boligreportage

Fra fabrik til luksusbolig - Et velkomponeret sammenspil

Her er plads til, at dirigent Mogens Dahl kan øve med et symfoniorkester og til at barnebarnet Carl kan køre på cykel gennem den 32 meter lange stue. Et københavnsk fabrikslokale på 400 m² er ombygget til tjekket luksuslejlighed, og de originale detaljer er så vidt muligt bevaret.

Væggene er skrå, der er lys ved panelerne, og gulvene er hævet for at give plads til rør og ledninger. Bygherre, arkitekter og håndværkere har lagt hovederne i blød for at bryde med de åbenlyse valg og skabe unikke løsninger. Alt fra det svævende køkken til de elektriske rullegardiner og det særlige sengegærde lavet af rester af gulvbrædder fra Dinesen er udtænkt netop til fabrikslejligheden, der huser dirigent Mogens Dahl, ejer af Mogens Dahl Koncertsal, og Jette Egelund, ejer af Vipp, kendt for pedalspande.

Ombygningen af fabriksbygningen, der i en længere periode havde huset syv fotografers kontor og to fotostudier, tog et år og blev styret af de to kommende beboere, der fra første taktslag var engagerede entreprenører.

– Mogens dirigerede håndværkerne, som han dirigerer musik. Han har virkelig talent for det, og det er påkrævet i en så omfattende proces. Jeg er koret, han er dirigenten, og begge dele skal være der, siger Jette Egelund.

Annonce

Undervejs i processen har parret taget stilling til, hvad der skulle ske i den store lejlighed, der har to altaner, en fransk altan og 34 vinduer.

– Det har i høj grad været et fælles projekt. Ideerne er kommet undervejs – fra blade og rejser, fortæller Mogens Dahl, der før denne ombygning har være tovholder på ombygningen af Vipps showroom og egen koncertsal.

– Det var indledende øvelser til dette projekt. Vi har brugt de samme håndværkere, som vi har tillid til, og som også spiller ind med gode ideer, siger han.

Beboerne arbejder mange timer om ugen, da de begge er selvstændige, men bruger fritiden til at suge indtryk til sig.

– Vi cykler rundt i byen, er begge meget nysgerrigt anlagte og har udforsket de fleste af byens baggårde. Vi assimilerer en masse indtryk, fortæller Mogens Dahl.

Indretningen er således en blanding af nyt og oprindeligt.

– Vi har satset på moderne komfort, men vil også bevare det originale, hvor det var muligt, samstemmer de.

Annonce

Et eksempel på denne holdning er overvejelserne om lejlighedens 34 vinduer. Jette Egelund ønskede at beholde de originale, sprossede fabriksvinduer, men vinden peb ind, og ikke alle vinduer kunne åbnes. Mogens Dahl pressede på for at få nye, tætte vinduer i samme fabriksagtige stil, og i dag er Jette Egelund glad for beslutningen, der øger komforten betydeligt.

Et andet eksempel er den originale industrielevator, der kører direkte op til køkkenet. Da alle lejlighedens gulve er hævet 20 centimeter for at give plads til vandrør, ledninger og andre praktiske foranstaltninger, skulle elevatordøren hæves. Det kostede 60.000 kr., men var alle pengene værd for parret, der ønsker at bevare det originale.

– Som menneske lever vi i en historik, og det er afgørende for os at tage del i historien, der her er et fabrikslokale i funkisstil. Det er ikke sjovt at bo i en gammel fabrik, hvis man ikke kan se det. Så længe funktionaliteten er i orden, for det må ikke blive mere æstetik end komfort, siger Mogens Dahl.

Annonce

Begge ser ombygningen som en sjælden mulighed for dem til at begynde helt forfra med at bygge et hjem.

– Det er kun én gang i livet, vi får lov til at prøve noget som dette. Det er et kolossalt lækkert rum, som vi har fået indrettet, så alt er, som vi vil have det, siger Mogens Dahl, der som musikelsker er særligt begejstret for de 12 højtalere, der er sat op i hele lejligheden, og den specialbyggede reol til noder og partiturer ved flyglet. Jette Egelund elsker dagslyset, der stråler i soveværelset om morgenen, fortsætter rundt om bygningen og ender på terrassen ved flyglet om aftenen.

– Her er lys, fra vi står op, til vi går i seng. Jeg cirkulerer i lejligheden efter lyset. Det er en fantastisk gave, slutter hun.

Annonce

Abonnementstilbud

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

BO BEDREs faste dessertkok Morten Heiberg har designet dette smarte bagesæt specielt til BO BEDRE.

Nyeste artikler

Rabarber med hvid chokolade

ExclusiveExclusiveRabarber med hvid chokolade

og lidt sprødt imellem ...
Læs mere

Citronfromage med rabarberskum

ExclusiveExclusiveCitronfromage med rabarberskum

Citronfromagen er tilbage, og ...
Læs mere

Asparges med hornfiskeboller og fjordrejer

ExclusiveExclusiveAsparges med hornfiskeboller og fjordrejer

Asparges, fjordrejer og fjerlette ...
Læs mere

Menu: Søndagsmiddag a la sommerhus

ExclusiveExclusiveMenu: Søndagsmiddag a la sommerhus

Vi laver klassiske, rare og ...
Læs mere

Tilmeld nyhedsbrev

Annonce

Annonce

Annonce