Boligreportage

Feminin fengshui

Pernille Melsted gjorde i den grad rent bord, da hun og kæresten gik fra hinanden: Hun tog kun de to Verner Panton stole med. Så stolene og farven lilla blev indretningsmæssigt udgangspunkt i hendes nye andelsrækkehus i den miljøvenlige bebyggelse Vildrose i Københavns Sydhavnskvarter.

Pernille Melsted, 36, besluttede sig for ikke at indgå kompromiser, da hun for nøjagtig et år siden startede helt forfra: helt ny bolig med helt nyt indhold. Hun og kæresten gik fra hinanden, og det eneste, hun tog med sig, var to syrenfarvede Verner Panton-stole, hun havde købt, da hun boede i New York og arbejdede for kosmetikfirmaet Clinique.

Og nu står de to stole i andelsbyggeriet Vildrose i Københavns Sydhavn kun et par minutters gang fra Fiskerihavnen og det fredede område på Tippen. Pernille Melsted investerede i et 121 m2 stort rækkehus på to etager, hvor der er masser af legearealer for hendes søn, 6-årige William.

Annonce

Prisen var 600.000 kr. for det miljøvenligt byggede hus i bebyggelsen, som er tegnet af ONV Arkitekter. Et Genvex-anlæg/udluftningssystem sørger for, at luften i husene udskiftes og genanvendes hver anden time til fordel for både miljø og mennesker. Husene er forskellige i størrelser og planer.

Pernille Melsteds hus har fx en stor underetage med brede terrasser for og bag og en lille overetage. Hos naboen er det modsat. – Men jeg er ikke flyttet herud af økologiske årsager. Jeg kan bare godt lide fornemmelsen af at bo i et træhus. Det ånder, har liv.

Og hun valgte at tro på, at det nok skulle gå. Og så fik hun lige en fengshui-ekspert til at give et par gode råd med på vejen, blandt andet fik hun sig et “rigdomsområde”, som skulle virke befordrende for økonomien. Et arveforskud fra forældrene gjorde, at hun kunne købe de møbler, hun havde allermest lyst til. Næsten. – Jeg forestiller mig først det, jeg ultimativt helst vil have. Så vurderer jeg bagefter, om jeg har råd. Men som regel spørger jeg hellere mig selv, om jeg har råd til at lade være. Eller også: Hvordan får jeg råd? Det gør hun blandt andet ved at blande dyrt og billigt.

Annonce

Annonce

Abonnementstilbud

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

BO BEDREs faste dessertkok Morten Heiberg har designet dette smarte bagesæt specielt til BO BEDRE.

Nyeste artikler

Årets læserpris 2012

Årets læserpris 2012

Stem på DIN personlige favorit og ...
Læs mere

Årets relancering 2012

Årets relancering 2012

Den danske designarv gemmer på mange ...
Læs mere

Årets design 2012

Årets design 2012

BO BEDREs designpris gives til ...
Læs mere

Årets lampe 2012

Årets lampe 2012

BO BEDREs lampepris gives til en ...
Læs mere

Tilmeld nyhedsbrev

Annonce

Annonce

Annonce