Et liv med kærlighed til kunsten

Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe. Vi kender hende fra modemagasiner og ugeblade, oftest glamourøst stående på den røde løber. Men nøjagtig som med næsten alt andet i denne verden, så gemmer der sig en helt anden kvinde og historie bag den facade, vi umiddelbart får lov at se af grevinden.

Grevindens hjem, er i den grad et vidnesbyrd om hendes største lidenskab, nemlig kunsten. I de sidste seks år har hun sideløbende med sin virksomhed, der beskæftiger sig med kommunikation og branding, haft eget galleri hjemme i den 300 m2 store privatbolig midt i København.

– Hvis du selv skulle beskrive dit eget hjem, hvilke ord ville du så bruge?
– Det er sammensat af vidt forskellige universer. Det er stedet, hvor jeg har lov til at være nostalgisk, legende samt meget privat. Netop derfor giver mit hjem mig den største komfort.

Alt i mit hjem har stor affektionsværdi. For mig ligger der en dybere mening i at omgive sig med ting, der på en god måde påvirker én følelsesmæssigt. Det er det sted, hvor jeg kan gemme mig fra omverdenen, hvor jeg kan nyde optimal ro i omgivelser, der tilfredsstiller mig både visuelt og mentalt.

– Hvad betyder det for dig at omgive dig med smukke ting som arvestykker, antikviteter, kunst?
– Æstetik er et subjektivt begreb. For mig er ting smukke, når de repræsenterer en form for kærlighed og personlig attitude samt er tidløse. Det er tingenes dybere værdier, der kan gøre dem smukke. Det umiddelbare er mindre interessant for mig, det keder mig.

Da jeg for år tilbage boede i Sverige, købte jeg alt, alt for mange ting af Philippe Starck og Corbusier. Det var ikke godt! Det var et meget koldt, overdesignet hjem, der lignende en udstilling. Så det gør jeg ikke igen. Jeg har boet i flere forskellige lande og haft flere forskellige hjem. Og de fleste af mine hjem har været møbleret relativt ens – med antikviteter.

– Hvad er god stil for dig?
– Igen noget personligt, men med en international fornemmelse. At man plukker vidt forskellige elementer, der fungerer sammen på tværs af kulturer og tidsperioder.

– Hvad ville du allernødigst undvære i dit hjem?
– Kunst. Jeg kan slet ikke forestille mig at have et hjem uden kunst. Jeg har altid indrettet mine hjem efter mine kunstværker og ikke omvendt. Jeg ville aldrig købe en sofa og så bagefter købe kunst blot som pynt til væggen.

– Hvordan forvalter du det at have hjem og galleri samlet i ét?
– Da kunst spiller en så stor rolle i mit hjem, har jeg faktisk ikke tænkt så meget over det. Det bedste ved lejligheden er egentlig lyset, men det er først og fremmest rumfordelingen, der giver mulighed for at skabe vidt forskellige stemninger i hvert rum, samtidig med at de alle på naturlig vis er integreret i et og samme hjem.

Så den ideelle rumfordeling har gjort det muligt at adskille de helt private værelser, der dog også er beriget med kunst. Gallerirummene har et meget mere enkelt, grafisk udtryk og passer bedre til udstillinger og arbejdsplads.

– Hvorfra stammer din interesse for kunst?
– Allerede fra barnsben ville jeg gerne arbejde med kunst, enten som kunsthistoriker på et museum eller som gallerist, men min skæbne førte mig i andre retninger ... i hvert fald indtil for seks år siden.