Et ferieliv på klippekanten

I slutningen af 1950’erne rejste filminstruktør og manuskriptforfatter Hagen Hasselbalch og hans kone Tata på sommerferie rundt i Danmark med deres tre børn. Men som så mange andre blev de trætte af det ustabile danske sommervejr. Og da de regnede ud, at det tog 11 timer at komme til Læsø og kun 5 timer at komme til Mallorca, var beslutningen om at flytte somrene til den spanske middelhavsø taget.

Først i 1960’erne var der ikke mange danskere, der havde et sommerhus på Mallorca. Hagen Hasselbalch besøgte øen et par gange og faldt for det fredelige område kaldet Stilhedskolonien nær den lille havneby
Porto Petro. Han købte et stykke jord direkte på klippekysten og fik arkitekt Erik Christian Sørensen til at tegne huset efter anvisninger af Tata, der var stærkt inspireret af et badehotel, familien havde besøgt.
Det skulle bygges som et typisk mallorcinsk landhus i ét plan, praktisk og funktionelt opdelt i moduler og med masser af uderum.

Oprindeligt blev huset opført med pudsede ydervægge, men havgusen åd sig med årene langsomt ind i murværket, der i stedet er blevet beklædt med lokale sten, som er mere holdbare. Huset stod færdigt og
klar til at modtage familien i 1965 og blev døbt Ca’n Geroni. Det betyder Geronis’ hus efter navnet på bygmesteren, der byggede huset mod kun en stjernekikkert som betaling.

Den verdenskendte arkitekt og ven Jørn Utzon var en af familien Hasselbalchs allerførste gæster på øen. Han blev så betaget af huset og beliggenheden, at han selv købte et par nabogrunde og senere hen
opførte sit eget hus, som BO BEDRE tidligere har vist.

Det meste af året leves livet udendørs under den skyggefulde pergola, i en hængekøje under pinjetræerne eller i en liggestol. Udsigten fra huset ud over vandet og langs den stejle klippekyst er mageløs. Fra husets fod er der 30 meter ned til det blå Middelhav, og familien har fået etableret primitive trapper hele vejen ned over klipperne. Fra en lille platform hejses en stålstige de sidste tre meter ned i vandet. Det er en fantastisk oplevelse at klatre rundt på klipperne, bade i de varme indsøer og samle sit eget havsalt. Hvidt som sne ligger det indtørret i de små bassiner, som havet har slået ind over i århundreder.

Hagen Hasselbalch døde i 1997, og hans kone Tata har i dag overdraget Ca’n Geroni til deres tre voksne børn Jon Brüel, Majken og Iben Hasselbalch. De er kommet i huset, siden de var børn, og kommer her
stadig flere gange om året med deres familier.

- Jeg elsker at komme tilbage til denne unikke oase, hvor havbadet er lige uden for døren, og se, at alting er, som det altid har været. Familien værner meget om husets ånd. Dette sted er centrum for mange gode samtaler, observanser og generationer. Hver årstid har sin charme. Klimaet er skønt og meget mildt, og maden er vidunderlig på øen, siger Iben Hasselbalch.

Når de tre søskende ikke selv bor i huset, lejes det ud til venner og bekendte, som forstår at respektere og passe på dette vejrbidte fristed. Gæstebøgerne går helt tilbage til først i 1960’erne og vidner om mange spændende personligheders besøg. I 1987 skrev Piet Hein heri:

Tidløst og viljeløst rives vi med
i verdens forrygende røre
undgå fortravlelsens svære fortræd
sørg for bestandigt at være et sted
hvor du ikke har noget at gøre.