Boligreportage

Dansk enkelhed

Arkitekt- og ægteparret Helle Juul og Flemming Frost fandt en lejlighed i et flere hundrede år gammelt hus i den italienske region Ligurien. De rustikke rammer forvandlede de til en moderne og stemningsfuld feriebolig indrettet med dansk design i en enkel og nordisk stil.

At købe et fiks og færdigt hus i Norditalien ville naturligvis ikke være løsningen for professionelle arkitekter som ægteparret Helle Juul og Flemming Frost. Det var da heller ikke den løsning, der blev valgt, da de for nu snart et par år siden, stærkt tilskyndet af venner, begyndte jagten på et feriested i Norditaliens gamle fæstningsby, Pigna, i regionen Ligurien.

Helle Juul og Flemming Frost faldt for en lejlighed i et gammelt hus fra 15-1600 tallet, og den skulle nu blive den charmerende kontrast til huset i Klampenborg nord for København, som de søgte efter.

Selve byen Pigna, der ligger i baglandets bjerge, er bygget på et grundlag af et gammelt fæstningsværk og ligger små 20 km uden for grænsebyen Ventimilia mellem Frankrig og Italien, kun en lille times kørsel fra Nice. Lejlighedens 115 m2 er i dag sat i stand, så den nu, efter at vægge er fjernet, og rummene er ændret fuldstændig, er blevet en elegant, spændende og moderne kontrast til husets høje alder.

Annonce

Man forstår godt, at Helle Juul og Flemming Frost faldt for den helt særlige stemning i den gamle lejlighed, allerede inden de begyndte at renovere det hele. Lejligheden havde og har stadig hvælvede lofter og
døre med smukke buer. Denne oprindelige arkitektur fungerer som en charmerende kontrast til den moderne udgave af lejligheden, der med sin skandinaviske enkelhed passer til den gamle stemning. Alle rum er blevet malet hvide og har fået store, betongrå fliser som bund for at skabe en god sammenhæng mellem rummene. Da Helle Juul og Flemming Frost skulle møblere deres nye italienske feriebolig, blev der naturligvis kigget på italienske møbler, men Helle Juul og Flemming Frost fandt dem enten "for smarte" eller for tunge og klassiske. Størsteparten af møblerne er derfor taget med fra Danmark, og de passer fortrinligt ind i Pigna-lejligheden.

Annonce

Helle Juul og Flemming Frost har under det store projekt haft en kæmpe hjælp af engelsktalende Nadia Ughetto. Ud over at hun driver et yndigt bed and breakfast i byen, så tager hun sig også af styring af
byggerier og diverse kontakter til myndigheder med mere. I Helle Juul og Flemming Frosts tilfælde omfattede istandsættelsen også husets facade, der, som parret beskriver det, var “meget, meget patineret”
(læs: trængte til en absolut kærlig hånd), så nu er også facaden mod Piazza Castello sat i smuk stand.

Selve lejligheden er i et plan. Fra pladsen Piazza Castello kommer man fra indgangen under en stemningsfuld søjlegang lige direkte ind i lejligheden, men på bygningens bagside ligger det samme plan cirka 3-4 etager over det bagvedliggende stræde. Parret har derfor fået tilført en ny balkon på denne side af huset. Niveauforskellen er en utrolig og overraskende effekt, og bag hustagene kan man nyde middelalderborgen Castel Vittorio i baggrunden.

Annonce

Sådan gjorde vi!
I februar 2006 faldt Helle Juul og Flemming Frost pladask for huset med den ganske forfaldne facade. Huset var ikke en ruin, men for at få det til at fremstå, som parret ønskede, blev alle skillevægge fjernet, og opbygningen af husets rum kunne begynde, naturligvis efter egne tegninger og styret og udført af lokale håndværkere. Parret tog flere ture ned til Pigna for at tjekke byggeriprocessen. I alt har hele processen taget omkring halvandet år.

Annonce

Abonnementstilbud

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

BO BEDREs faste dessertkok Morten Heiberg har designet dette smarte bagesæt specielt til BO BEDRE.

Nyeste artikler

Når kun det bedste er godt nok

Når kun det bedste er godt nok

Gennemtænkt og gennemført. Det er ...
Læs mere

Gratinerede asparges

Gratinerede asparges

Enkelt, sommerligt og godt.
Læs mere

Blæksprutte

Blæksprutte

Nem og lækker.
Læs mere

Asparges - Grønne

Asparges - Grønne

De er så knasende sprøde og smager ...
Læs mere

Tilmeld nyhedsbrev

Annonce

Annonce

Annonce