I kunstens tegn

Der er noget æterisk og nærmest zenagtigt over Susanne Aamunds 177 m² store taglejlighed i København, som hun deler med sin mand, professor Henrik Kehlet. Her er hvide vægge, hvide lofter og hvide gulve. For hvidt reflekterer lys og giver ro - to ting, der er vigtige for Susanne Aamund, når hun maler.

Parret har netop fået køkkengulvet malet for anden gang siden indflytningen i efteråret 2010. Så her dufter atter kraftigt af oliemaling fra både gulv og Susanne Aamunds seneste maleri, der stråler på sit staffeli i det kombinerede atelier og køkkenalrum.

Maleriet er rødt, nærmest knaldrødt, og hvis der er én anden farve end hvid, som springer i øjnene i lejligheden, er det rød. Her er røde malerier, røde puder, rødt tilbehør og røde blomster.

- Rød er min fremherskende farve for tiden. Jeg har en farve, som er min foretrukne i en periode, gerne inspireret af mine rejser. Som ung boede jeg tre år i Hongkong. Den røde farve kom tilbage til mig, da der var De Olympiske Lege i Kina.

Før det havde jeg en periode med ultramarin i forbindelse med, at jeg tilbragte en del tid i Grækenland. Efter en rejse til Mexico røg den blå farve ud fra den ene dag til den anden, og brændte jordfarver kom ind i stedet.

Jordfarverne dominerer stadig i Susanne Aamunds stue, som er møbleret med mange buddhaer og et rigtig slængemøbel, der indbyder til afslapning og refleksion:

- Vi kalder stuen for musikværelset. Det er et slags meditationsrum uden fjernsyn, hvor vi læser bøger og hører musik. Jeg kan godt lide Østens filosofi, og buddhaer står for noget meget smukt.

Den moderne chaiselong i lyst læder og stål fra Eilersen har Susanne Aamunds mand, Henrik Kehlet, bragt ind i parrets hjem.

- Henrik kan godt lide designerting, forklarer Susanne Aamund og peger på de to Kjærholm-stole i stuen og nogle art deco-inspirerede lamper, der har fået plads flere steder i lejligheden.

- Vi kan begge også godt lide gamle, kinesiske ting, og så er vi heldigvis enige om at holde stilen enkel og funktionel.

Ligesom Pandoras æske
Hvor ord som æterisk og enkel karakteriserer Susanne Aamunds boligstil bedst, er hendes billedunivers mere komplekst. Her er frøer og skildpadder, damer med cykelhjelme og par i erotiske
omfavnelser, myldrende myrer, gnidderskrift og cifre på række.

- Jeg fortæller historier - hele tiden - historier i historien, ligesom Pandoras æske. Og så synes jeg, det må være op til beskueren at lave sin individuelle historie, når han eller hun går på opdagelse i mit univers.

Jeg er også lidt svær at sætte i bås rent stilmæssigt. Nogen siger, at det er fordi jeg har en ikke-dansk baggrund, forklarer Susanne Aamund og refererer til sin opvækst i Mellemøsten og sine mange udenlandsophold senere i livet, blandt andet med Asger Aamund, som hun har børnene Malou og Martin med.

- Jeg har flyttet meget i mit liv og altid elsket at smide ud og starte forfra. Death and rebirth, en slags renselse, hvor man usentimentalt smider ud. Det, der så er tilbage, bliver synligt og får
betydning, forklarer Susanne Aamund.