Bille Augusts gyldne rammer

På døren ved hallen står årstallet 1922 mejslet ind i træet, og 1920’ernes art deco-stil fornemmes flere steder her 90 år efter, at husets fundament blev støbt.

Først og fremmest i den næsten kvadratiske stue, hvis vægbeklædning i russisk birk forgylder atmosfæren i rummet, men det gyldne binder også bånd gennem møbler, gulve og tæpper.

Art deco betegnes ofte som en form for dekorativ modernisme, og det falder præcis én ind, når man betragter Bille August og Sara-Marie Malthas hjem på over 500 kvadratmeter.

Det er Bille August, der viser rundt, og derfor også fører ordet i denne reportage. Da familien overtog huset, skilte især to rum sig ud og trængte til en renovering. Hallen var mørk og ganske enkel for brun, og køkkenet i teaktræ skilte sig stilmæssig ud fra resten af huset og var ikke funktionelt nok.

– Når et hjem skal renoveres, synes jeg, det er vigtigt, at man bibeholder sjælen i huset, især i sådan et gammelt hus som dette. Og så er det en god idé, at forandringen tænkes igennem, så forskellige rum bindes sammen.

Da jeg for nogle år siden besøgte et museum i Tel Aviv, blev jeg fascineret af det marmorgulv, der er der, og inspirationen herfra har vi brugt til de nye gulve med hvide og beige fliser i hall, køkken og orangeri, siger Bille August, der har købt flere effekter fra nogle af de prisbelønnede film, han har været filminstruktør på.

Derfor hænger der en lysekrone fra Den gode Vilje i hallen og et bord fra samme film står i spisestuen. Af kommende projekter står filmatiseringen af romanen Nattog til Lissabon af Pascal Mercier,
næste år en film om Karen Blixen, før hun tog til Afrika – både disse og en film til sommer om Marie Krøyer er afhængig af finansiering.

Sidstnævnte film glæder Bille August sig til. At komme ind bag overfladen på det kønne Skagen og skildre det dramatiske trekantsforhold mellem P.S. Krøyer, Marie Krøyer og Hugo Alfvén.

Filmproduktion betyder, at man har mange dage om året uden for hjemmet. Som Bille August udtrykker det, betyder hans hjem meget for ham, men det er også en skal, hvor æstetik og smukke omgivelser kan tilføre en familie noget godt. Dog har han aldrig fortrudt at flytte fra et hus til et andet.

– Måske hænger det sammen med, at jeg gennem livet har flyttet rigtig meget, ligesom erhvervet som filminstruktør gør, at jeg i lange perioder er væk. Sara-Marie er født på en båd, så sigøjnertilværelsen har vi begge i blodet, siger filminstruktøren.