Boligreportage

Betagende beton

Gennemtænkt og gennemført. Familien Busks højteknologiske villa i Risskov ved Århus er støbt på stedet i beton og gennemsyret af en helhed i både materialer, arkitektur og elektronik.

I Risskov ved Århus ligger et hus, der har så prominente søskende som Kunstmuseet ARoS i Århus og Den sorte Diamant i hovedstaden. Huset er nemlig et af de eneste enfamiliehuse, som arkitekterne schmidt hammer lassen har opført. Derfor giver det næsten også sig selv, at arkitekternes værk fremstår som et stykke pompøs og spetakulær arkitektur – støbt i beton på stedet.

– Vi gav dem helt frie hænder til at skabe huset både inde som ude. Firmaet schmidt hammer lassen hører til blandt de dygtigste arkitekter i dette land. De har en skæv tankegang og en god streg, siger bygherren Martin Busk. Han og familien havde længe ledt efter en grund ved vandet i Risskov. Parret er begge vokset op i området, så det faldt helt naturligt at kigge her. Valget faldt på et ret slidt hus fra 70’erne i yderste række. Grunden på 800 m² var perfekt til den nye betondrøm.

Annonce

Valget af materiale er på én gang en praktisk og designmæssig beslutning. Huset ligger helt ned til vandet, og beton klarer vind og vejr i så fin stil, at huset er vedligeholdelsesfrit på trods af den udsatte placering tæt på saltvand og havbriser. Samtidig betyder betonen, der ydermere er beklædt med galvaniserede stålplader, at huset har et råt udtryk med enkle linjer. For at bløde op har man fx valgt at sørge for, at grønne planter med tiden vil dække flere af murfladerne. Og derudover er valget af træsort – en varm olieret eg – på balkoner og den store terrasse en blød kontrast til den rå beton.

Annonce

På grund af husets mange skæve vinkler er alt specialdesignet ude som inde. Det gælder fx pejsene, sofabordet, spisebordet, skabe og trappe. Kvalitets- og designmæssigt har der ikke været
noget, som hed kompromiser. Alt er udført i de bedste materialer af de bedste håndværkere. Men så tog det også tre år at bygge huset.

Alle rum, der vender mod den misundelsesværdige udsigt ud over Århus Bugt, er forsynet med gulv til loft-vinduer, så udsigten kan nydes bedst muligt. Af samme grund er haven sænket 30 cm, så husets underetage ikke virker som en mørk kælder. I denne etage har familien indrettet lege- og filmrum, gæsteværelse, bryggers med vaskeri og sågar et fitnessrum.

Annonce

Huset er topmoderne, og alt styres elektronisk. Der er varme i alle belægninger udenfor, aircondition i hele huset, og alt lys kan reguleres, også det udenfor. Også gardinerne er elektronisk kørende
selv parasollen i haven kan man åbne og lukke elektronisk indefra.

Annonce

Abonnementstilbud

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

BO BEDREs faste dessertkok Morten Heiberg har designet dette smarte bagesæt specielt til BO BEDRE.

Nyeste artikler

Rabarber med hvid chokolade

ExclusiveExclusiveRabarber med hvid chokolade

og lidt sprødt imellem ...
Læs mere

Citronfromage med rabarberskum

ExclusiveExclusiveCitronfromage med rabarberskum

Citronfromagen er tilbage, og ...
Læs mere

Asparges med hornfiskeboller og fjordrejer

ExclusiveExclusiveAsparges med hornfiskeboller og fjordrejer

Asparges, fjordrejer og fjerlette ...
Læs mere

Menu: Søndagsmiddag a la sommerhus

ExclusiveExclusiveMenu: Søndagsmiddag a la sommerhus

Vi laver klassiske, rare og ...
Læs mere

Tilmeld nyhedsbrev

Annonce

Annonce

Annonce