Louise Hindsgavl

Historiefortæller som udtrykker sig ved hjælp af keramik. Hendes skulpturer er repræsenteret på mange væsentlige museer, herunder Victoria & Albert i London. www.louisehindsgavl.dk. Til BO BEDREs store award-fest i marts gav vi stafetten videre til tre nye sæt ambassadører, der skal inspirere og berige vores læsere med et indblik i, hvordan verden ser ud fra deres udgangspunkt som designere og arkitekter. Vi synes nemlig, det er vigtigt at høre og se branchen fra alle vinkler, og derfor er vores nye ambassadører også spændende og talentfulde repræsentanter for deres generation og fag. Fremover vil du kunne følge arkitekt Sofie Ladefoged, keramiker Louise Hindsgavl samt designer Rikke Hagen fast på vores blog.


Tunnelsyn og Store Visioner

Eller: Kan man overhovedet være levende, hvis ikke man giver sig til kende?

Jo, jo man kan skam sagtens være i allerhøjeste grad være levende, selv om man ikke gør sig synlig på samtlige platforme.

Jeg er sikkert ikke den eneste der har været nedgravet i arbejde og andre projekter, mens dagene er blevet lysere og lysere (og lysere og lysere og lysere), så derfor er det ikke svært at forklare mit fravær på denne blog.
- og chokket over at de lyse sommernætter nu bliver kortere og kortere og kortere kender du sikkert også.

Grunden til mit fravær, er min til dato absolut største udstilling, som er skudt i gang på det smukke Rønnebæksholm ved Næstved og i september flytter sig til Skovgaard Museet i Viborg. Den hedder ”Power. Porcelæn. Poesi”
Siden, jeg ved ikke hvornår, har jeg udviklet et målbevidst tunnelsyn med fuld fokus på denne udstilling.
Jeg har haft den superseje scenograf Maja Ziska ved min side, og med hende er det blevet en, i al ydmyghed naturligvis (jeg er jo lidt jydsk i det), virkelig skøn udstilling, som du, min kære læser, nu får et lille smugkig ind i.

Der er en hel række rum hvor hvert har en egen stemning der understreger temaer i værkerne.
Alle de labre billeder er tager at fotograf Léa Nielsen, men udstillinger skal naturligvis ses i virkeligheden.
- Og en sommerudflugt mellem de venlige Sydsjællandske bakkedrag kunne sagtens have en tur til Rønnebæksholm som omdrejningspunkt.

Hele sommerlandet ligger åbent og venter kun på DIG (og mig)

God sommer

tjek evt: www.roennebaeksholm.dk

 

Bag nedrullede gardiner

Jeg kan godt lide sommeraftener.
Hvem kan ikke det!

Men jeg kan især godt lide en slendretur en sommeraften i en by.
her kan man få disse svage anelser om hvordan andre mennesker bor -sådan i virkeligheden, uden at have stadset hjemmet op til besøg.
og det er altså virkelig hyggeligt at kaste disse små hurtige blikke ind ad de oplyste vinduer, og blive bekræftet i at rod og lidt hurtige løsninger i skøn forening med levet liv særheder og omhyggeligt udvalgte elementer i hjemmet gælder for flertallet af os. -også hjemme i mit domicil.

Jeg kunne således heller ikke lade være med at fryde mig over at den samme gennemførthed også gør sig gældende bag vinduerne på denne bygning.
Her inde bag de lukkede vinduer, findes den fineste stue med alle detaljerne i orden. Men til forskel fra dit og mit hjem, kommer det aldrig i brug.
-og det er heller ikke meningen. det er nemlig en model.
Et lille-bitte hus, som er en del af et større anlæg nogle modeltogs-nørder har bygget.
Det er et anlæg der giver omhyggelighed en helt nyt betydning. Men jeg synes det er så fint at der lægges præcis lige så megen nænsomhed i denne miniatureverden som der gør hjemme i de virkelige hjem.

Det bliver tydeligt at et rart hjem er til for den der lavet det, ingen andre.
Uanset skalaen.

De har også lavet noget græs, og det er svært, for en parallel-verdens-enthusiast som mig, ikke at falde i svime over detaljegraden i opbygningen af dette troværdige landskab.

ja, ja, så sidder du måske der og tænker at det kun er for nørder i alle afskygninger at synes sådan noget er interessant. - for det tænker jeg også engang imellem.
Men for et par uger siden var det den årlige weekend med de helt store kunstmesser i New York og se her blot hvad jeg faldt over i et lille hul i væggen hos et cool galleri:

Det er ikke kun støvregn og blæst

Hjemme er der lunt og rart.
Og i den lille æske - og i den lidt større kasse, der ligger i en lidt slidt papkasse - som har nu fået lettet låget.

Det er heri jeg gemme min lille skat af Helene Stockmarr Gerdorfs julestjerner, og hvert år glæder jeg mig til at tage dem frem og givet dem et nyt og fint sted at hænge.

Måske kender du også den der lidt overfladiske følelse man kan få engang imellem i løbet af juleriet. En sådan lidt tom følelse -midt i al overfloden. Måske kommer den af at der har snegt sig for mange ligegyldigheder ind i alle ritualerne - eller måske ganske enkelt bare det, at man stadig har alt for meget om ørerne på jobbet, samtidig med at vi skal være rødsprængte af overskud. Det kan man godt blive lidt generelt rødsprængt af.

MEN! når jeg pakker mine julestjerne ud, bliver jeg til et bedre menneske.

Fordi de i sig selv er så sanselige, begynder jeg også at sanse.
Tænk at det bare er et stykke julepynt der skal til engang imellem.
Der falder lidt mere ro over det hele, og jeg tænker at vi da også bare skal ha' det sådan lidt rart.
-Perfektionen er udsat til næste år. (igen)
- og det lader til at hver gang jeg sætter perfektionsambitionen lidt på stand by, løser alting sig alligevl lige så stille omkring mig -og hyggen får sneget sig ind.

Jeg må se at få hygget lidt om mine julestjerner og få dem op at hænge et godt sted. Det har de virkelig fortjent.

Det lader til at det godt kan blive lidt vanskeligt at opdrive julestjernerne i år, i især de københavnske butikker, men man kan sikkert være lidt fræk og kontakte Stockmarr Gerdorf selv via hendes hjemmeside.

Forbrydelse betaler sig muligvis ikke

- men det gør nysgerrighed altid!

Man kan færdes på mange måder på et hvilketsomhelst sted.
Nogle populære måder er: Travlt masende sig frem, fokuseret og effektiv, hurtigt og måske på/i køretøj.

En lidt overset måde er den slendrende.

"Den slendrende" oplever hele det øverste lag af omgivelserne, og får en masse detaljer med fordi tempoet er lavt. Oven i købet udemærker "den slendrede" sig ved at være tilstede i øjeblikket. -og det er jo en dyd under pres (så skynd dig ud og slendr)

Min foretrukne færdselsform (ikke at forveksle med den jeg praktiserer oftest, som er en hæsblæsende blanding af de tre førstnævnte) er "slendrende med nysgerrighed" og den kan altså godt anbefales.
Her pakker omgivelserne sig ud på smukkeste vis, og vidunderlige kroge afsløres.

Senest havde jeg det held at slendre i den fine gamle by Ribe. Med alle sine porte og gamle gårde er den en perle at slendre i.
En af disse porte ledte ind til en gård som jeg ikke husker det fjerneste om, for selve loftet i porten tog al opmærksomheden.
Her er i sandhed tale om et resultat af rent og skært overskud. Tak for oplevelsen til hvem som måtte have skabt den.

Glem i øvrigt ikke a bemærke grafittien.







 

 

Østlige horisonter med high tech og hjulspin

Argh!
- var jeg dog bare et fornuftigt menneske.........
Fornuftige mennesker forebereder sig grundigt og i god tid til en rejse.

Dog har det sine fordele ikke at være forberedt.
Mulighederne for overraskelser tårner sig op og en simpel rejse bliver et sandt eventyr.

I virkeligheden er jeg i Syd Korea for at rumstere med ler.
Det er i øvrigt et skønt sted at rumstere med ler, for her nyder materialet og dets beherskere, en -for en vesterlænding, helt ukendt høj status.
Jeg har dog set mit snit til at forlade konferencen og snige mig på en bus med retning af Seoul.
-og sikke et sted.

Fornemmelsen er lidt den samme som med Tokyo. denne vilde blanding af tradition og turbo.
Her er meget jeg inspireres af, men her er et par småting særligt udvalgt til dig.

Butikken BEAKER i bydelen Itaewon er en rejse værd i sig selv. Det er en funky tøj og dimseri-butik, men interiøret er helt og absolut eminent!
Genbrugsmøbler er skåret op og splittet ad, for at genopstå i helt nye konstallationer som interiør i butikken.
Det er gjort med en finesse og opfindsomhed som jeg kun sjældent er stødt ind i.




Du får også en lille detalje fra noget murværk andetsteds i Seoul.
Bemærk hvorledes murstenens udformning og forbandtet (det mønster murstenene ligger i) optimerer muligheden for at slyngplanten kan brede sig over facaden.

Slentretur på en perle


Argh.
Hvor det føles godt.

Jeg bliver så stolt af mit land når der sættes en perle af international standard i dets diadem.

Et nyligt besøg i landets ældste by, Ribe, har fyldt mig med den følelse.Tidligere henslæbte byens smukke kirke en kummerlig tilværelse i et hul i noget der blev kaldt ”torvet”. Torvet var snarere en vej og nogle parkeringspladser, end et torv.

Men nu er ”torvet” rent faktisk blevet til et torv. Endda et meget smukt et af slagsen.
Og Domkirken er på smukkeste vis blevet frilagt så den nu løfter sig i fuld majestæt over torvet, samtidig med at den er blevet integreret resten af byen. Man tænker uværgeligt på den skålformede plads foran rådhuset i Sienna, -men det gør bestemt ikke noget. Den er elsket af mange - her iblandt mig.

Stemningen er helt forandret. Folk slentrer rundt på torvet, der siddes på forskellige fremspring, både indbygget i den nye plads og eksisterende på den gamle kirke. Der handles fra små boder som børn stiller op - og man kan sågar købe sig en bøf!

Det er virkelig en meget vellykket renovering som Schønherr A/S har lavet. Tak for det.

Hvad man desværre ikke kan trylle væk er den evindelige blæst som enhver høj bygning trækker ned. Da Ribe Domkirke ligger og rager noget så utroligt op i det ellers så flade landskab, hentes der ikke så lidt vind ned.

Det er noget vi kender fra så mange steder. Tag bare en tur til Ørestaden.