Skøn dekoration: Perlehyacinter på gren

Du er vant til at løgplanter vokser i jorden – men blomsterdesigner Annette von Einem viser her, hvordan du kan bruge perlehyacinter på en helt anden måde.

28. marts 2018 af Annette von Einem

Perlehyacinter der "svæver"


Når man har med løgplanter at gøre, er det normale, at man lader dem vokse i en krukke eller på friland, således at det kun er selve planten, der er synlig. Men blomsterdesigner Annette von Einem har aldrig været bange for at gå nye veje i sin søgen efter nye måder at præsentere blomster på.

Derfor har hun skabt denne flotte og nyskabende blomsterdekoration, hvor perlehyacinterne, med løg, hænges på en smuk gren.

perlehyacinter på magnoliegren af blomsterdesigner annette von einem
© Annette von Einem

Det skal du bruge:

  • 1 magnoliegren – eller en anden smuk gren.
  • 1-2 potter perlehyacinter
  • 1 stykke bonzai-tråd
  • 1 vase – her er valgt Lyngby Porcelæns nye Lyngbyvase med løbende glasur.

Sådan gør du:

  • Tag perlehyacinterne ud af potterne og rens løgene af for jord.
  • Stik et stykke bonzai-tråd op i løget og snur det et par gange omkring løget, så dette holdes fast.
  • Lav en krog i den anden ende af bonzai-tråden.
  • Brug krogen til at hænge løgene på magnoliegren.
  • Nu har du en lille blå sky af perlehyacinter, som ser finde ud, mens du venter på at magnoliegrenen springer ud.
blomsterdekoration blomsterbuket af blomsterdesigner annette von einem med perlehyacinter og magnolia
© Annette von Einem

Annette von Einem

Den internationale blomsterdesigner Annette von Einem deler ud af sit smukke univers, og giver ideer til smukke blomsterdekorationer og opsatser, du kan bruge til at pynte op til påske, på påskebordet eller blot, når du har lyst til at gøre lidt ekstra i hjemmet. Du kan følge Annette von Einems inspirerende univers her på BO BEDRE, hvor hun jævnligt blogger og på hendes Facebook-side.

blomsterdesigner annette von einem
© Annette von Einem

et billede

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter