© Anders Schønnemann

Lækre mandel- og daddelscones

Kom ingredienserne til de lækre scones på glas, og servér som sød værtindegave. Eller endnu bedre... Tag en portion nybagte scones med.

5. januar 2017 af Lone Kjær

Opskrift på mandel- og daddelscones

Ca. 10 stk.

De små scones er nemme at lave og passer perfekt til aftenkaffen. 

INGREDIENSER
hvedemel 250 g
bagepulver 1 1⁄2 tsk.
sukker 25 g
salt 1⁄4 tsk. fint
kanel 1 tsk.
kardemomme 1 tsk.
chokolade 50 g mørk
mandler 50 g
dadler 50 g
smør 75 g blødt
æg 1 stk.
fløde 1 dl
æg 1 til pensling

Sådan gør du

  • Bland mel sammen med bagepulver, sukker, salt, kanel, kardemomme, hakket chokolade, hakkede mandler og hakkede dadler. 
  • Smuldr smørret i melet, og tilsæt ægget. Tilsæt fløden, og ælt dejen sammen.
  • Tænd ovnen på 200 °.
  • Rul dejen ud på et køkkenbord ca. 2 cm tykkelse. Udstik dejen til scones med en rund udstikker ca. 5 cm i diameter.
  • Læg scones på en bageplade med bagepapir, og pensl med sammenpisket æg. Bag i 12-15 min., til de er gyldne. Afkøl på en bagerist. 

© Anders Schønnemann

Måske er du interesseret i...

Andre læser