BADTIPS

5 bæredygtige byggeråd

Klimaforandringer er ikke en fjern trussel langt ude i fremtiden. Derfor er der sund fornuft i selv at tænke i bæredygtigt byggeri. Det gavner også indeklimaet og din økonomi. Her får du inspiration og gode råd til en miljøvenlig og bæredygtig ombygning og brug af badet.

Herunder kan du læse nogle grønne tips omkring vandbesparing samt få nogle bæredygtige byggeråd til badeværelset.

5 bæredygtige byggeråd til badet

1. Vælg bæredygtige materialer
Vær kritisk, når du køber byggematerialer til badeværelset. Vurdér materialerne efter vugge til grav-rincipperne. Er de ressourcekrævende at fremstille og transportere? Hvad kræver de af vedligeholdelse? Hvor lang er levetiden, og kan de genanvendes eller bortskaffes uden at belaste miljøet. Vælg så vidt muligt vedligeholdelsesvenlige materialer som fx keramiske klinker. Selv om det kræver en del energi at fremstille dem, er de nemme at vedligeholde, har en meget lang levetid og kan genanvendes. Lokalt producerede materialer belaster miljøet mindre end dem, der skal transporteres over store afstande.
Køb kun miljømærkede byggematerialer, og tjek, at træet er FSC-mærket, dvs. fra et bæredygtigt skovbrug med genplantningspligt.

2. Isolér gulvet
Lune gulve er en behagelig luksus i badeværelset. Mange vælger da også at skifte den gamle radiator ud med gulvvarme, når badet skal renoveres. Men før du konverterer til vand- eller elbåren gulvvarme, bør du sikre, at gulvet er isoleret tilstrækkeligt nedadtil. Særligt, hvis baderummet befinder sig over en uopvarmet kælder eller direkte på jorden. 30 cm er ikke for lidt, hvis du skal isolere mod den opstigende jordkulde. Det kan derfor blive nødvendigt at grave yderligere ud, før du støber gulvet. Har du kælder, kan du foretage efterisoleringen nedefra.

Annonce

3. Brug solen
Solenergi er en effektiv og naturlig energikilde. Den er næsten gratis og skåner miljøet for CO2. Med solfangere på taget slipper du for at bruge energi på opvarmningen af badevandet i sommerhalvåret. Faktisk kan et solvarmeanlæg dække helt op til 70 % af energibehovet til opvarmning af det varme
vand. Læs mere på velux.dk, hvor du også kan teste, om dit hus er egnet til solvarme.

4. Genbrug regnvandet
Rent drikkevand er en knap ressource, som vi bør spare på. Med et regnvandsanlæg kan du opsamle regnvandet fra taget og bruge det til toiletskyl. Den løsning er ikke kun skånsom over for miljøet, men gavner også din pengepung. Det koster nemlig cirka en krone, hver gang du trækker ud i toilettet med rent drikkevand. I en familie på fire løber det hurtigt op i mere end 1800 kr. årligt. Lægger du tøjvask og havevanding oveni, er der endnu fl ere penge at spare. Et regnvandsanlæg koster små 40.000 kr. og vil i en gennemsnitsfamilie tjene sig selv hjem på cirka 8 år ifølge Bolius.

5. Smid ikke ud -reparér og genbrug!
Overvej, om der er ting fra det gamle badeværelse, du kan genbruge, når du bygger om, og om du kan nøjes med en delvis renovering af badeværelset. Ældre badeværelser er ofte af god kvalitet, og det kan derfor måske betale sig blot at udskifte sanitet og armaturer til mere vandbesparende modeller.

Annonce

Tænk grønt, når du ...

1 ... vælger gulv
Der er tre ting, du skal være opmærksom på, når du skal beslutte dig for, hvilket gulvmateriale der skal være i badeværelset. Miljøet skal belastes mindst muligt under fremstillingen, gulvet skal helst kunne vedligeholdes uden brug af kemikalier og krasse rengøringsmidler, og gulvet skal kunne genbruges eller bortskaffes uden at skade miljøet. Husk, at materialer, der skal transporteres over store afstande, ikke er et bære dygtigt valg. Det samme gælder for materialer, der indeholder pvc som fx vinyl, der ofte bruges til renovering af badeværelser i etageejendomme.

2 ... køber lim, fugemasse og maling
Det er vigtigt at vælge produkter, der ikke afgiver giftige stoffer til indeluften. Derfor bør du kun købe produkter, der er mærket med Svanen eller Dansk Indeklima Mærke. Når det gælder maling, skal du desuden gå efter den laveste MAL-kode. 0 er lavest, og 5 er højest. Dermed skåner du ikke kun miljøet. Du får også et bedre indeklima og mindsker risikoen for astma og allergi.

3 ... indretter badet
Det siger næsten sig selv, selv om vi ikke er meget for at indrømme det: Wellness-trenden er typisk ikke noget, der gavner klodens miljø. Derfor bør du gå i en stor bue uden om de mest ressourceforbrugende anordninger, når du indretter dit bad. Dampkabiner bruger både energi og vand, og da damp blot er et behageligt supplement til den personlige hygiejne, er dampkabiner ikke et bæredygtigt valg. Det samme gælder for brusepaneler med fl ere brusehoveder, der kan være stærkt vandforbrugende. Boblebade skal typisk vedligeholdes med klortabletter, der kan skade vandmiljøet, og bruger desuden strøm til bobler, lys og temperaturregulering. Alternativt kan du skabe spastemning omkring et almindeligt badekar. To brusere ved siden af hinanden gør morgenbadet til en social begivenhed, og det gør ikke vandforbruget større, at I bader samtidigt. Husk, at møbler og inventar skal være svanemærket eller mærket med Dansk Indeklima Mærke. Badebænken skal naturligvis være af FSC-mærket træ.

Annonce

4 ... vælger sanitet
Heldigvis er produktudviklingen af sanitet og armaturer gået den rigtige vej. Der findes masser af modeller på markedet, som er udviklet til at spare på vandressourcerne, bl.a. toiletter,
der skal bruge en meget lille mængde vand på at skylle kummen ren. Find et toilet, der har både stort og lille skyl. Husk at tjekke, om toiletsædet indeholder sundhedsskadelig pvc.

5 ... køber armatur
Vælg et blandingsbatteri med termostat. Det holder temperaturen konstant, og du behøver ikke lade vandet løbe, mens du blander en behagelig vandtemperatur. Vandhaner, der har ét greb, bruger mindre vand end vandhaner med to greb

Læs mere om

Annonce

Abonnementstilbud

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

BO BEDREs faste dessertkok Morten Heiberg har designet dette smarte bagesæt specielt til BO BEDRE.

Nyeste artikler

Når kun det bedste er godt nok

Når kun det bedste er godt nok

Gennemtænkt og gennemført. Det er ...
Læs mere

Gratinerede asparges

Gratinerede asparges

Enkelt, sommerligt og godt.
Læs mere

Blæksprutte

Blæksprutte

Nem og lækker.
Læs mere

Asparges - Grønne

Asparges - Grønne

De er så knasende sprøde og smager ...
Læs mere

Tilmeld nyhedsbrev

Annonce

Annonce

Annonce