Journalist: Julie Vöge Fotograf: Lisbett Wedendahl
Her er plads til forkælelse i mere end én forstand. Katleen van Roost har sans for materialer, former og farver – og det kommer suverænt til udtryk i Londonbyhusets rummelige forældrebadeværelse, hvor æstetik og velvære er i fokus.
Skarpt og stringent
Katleen van Roost har valgt at indrette husets store bade-værelse som et eksklusivt rum til forældreforkælelse.
De 20 m² er indrettet i samme symmetri og naturlige farvepalet som resten af huset og ligger i forlængelse af husets voksen-afdeling med soveværelse og walk-in-closet. De skarpe linjer har fået lov til at dominere her – til forskel fra børnenes bade- værelse, som du kan se på næste side.
Vaskemøblerne er specialfremstillet med skabsfronter i lavasten af den belgisk sten-specialist Van den Weghe, som også har leveret de store lavastens-fliser på gulv og vægge. Badekarret står som skulpturelt centrum for rummet, hvorfra man kan slappe af og se nyheder eller film på fladskærmen, der er diskret bygget ind i væggen.