© P+0 Arquitectura

Vildt hus svæver over trætoppene med udsigt til mexicansk bjerglandskab

I de mexicanske bjerge ligger Casa Narigua - et hus, der svæver let over cedertræerne og giver fantastisk udsigt ud over landskabet.

20. april 2017 af Sarah Lyster Nielsen

Svævende bjergvilla

I den mexicanske delstat Nuevo León ligger der i bjergene et hus ved navn Casa Narigua. Huset er designet af David Pedroza Castañeda fra arkitektfirmaet P+0 Architecture, og det er et smukt eksempel på moderne, skarp arkitektur, der alligevel passer perfekt ind i det vilde bjerglandskab.

© P+0 Arquitectura

Udsigt hele vejen rundt

Huset er designet med 360 graders udsigt til de fantastiske omgivelser, og det har i sig selv været en udfordring at opnå denne udsigt uden at påvirke områdets beplantning. Løsningen på problemet blev et hus, der på sin vis svæver over trætoppene uden at røre dem.

© P+0 Arquitectura

Tre plan

Casa Narigua er delt op i tre niveauer; nederst ligger en stor garage og opbevaringsarealer, på førstesalen er indgangen samt soveværelset, og øverst ligger køkken, stue og opholdsarealer.  

© P+0 Arquitectura

Terrasser med pool og view

På husets vestlige side ligger en række terrasser med udsigt ud over de fantastiske bjerge, som også kan nydes inde fra huset gennem de store glaspartier.

© P+0 Arquitectura

Moderne og traditionelt

Husets design er en elegant kombination af moderne arkitektur og traditionel mexicansk arkitektur, hvor de rene linjer, skæve sammensætninger og klare glaspartier forenes med tykke vægge, flade tage og træbjælker. 

© P+0 Arquitectura

Perfekt match

Husets skarpe design står i kontrast til det rå bjerglandskab, men materialevalg og farveskema giver huset et rustikt udseende, der smelter sammen med omgivelserne og lader dem komme til sin ret.

© P+0 Arquitectura
© P+0 Arquitectura
© P+0 Arquitectura
© P+0 Arquitectura
© P+0 Arquitectura

Måske er du interesseret i...

Andre læser