Tag på den vildeste arkitekturrejse til Singapore

Velkommen til fremtiden - bliv blæst bagover af storslået og eksperimenterende arkitektur i Singapore. Et ferieparadis du helt sikkert bør opleve i 2017.

18. november 2016 af kommerciel redaktion for Atlantis Rejser

For design- og arkitekturnørden er Singapore den perfekte destination at udforske på din næste drømmerejse. Den tidligere britiske koloni er en fremgangsrig og velstående by, der byder på nogle af de mest ambitiøse byggeprojekter i verden - faktisk bliver der bygget så meget nyt, byen fornyer sig selv hvert femte år.

Du kan godt forberede dig på at få ondt i nakken af at kigge op på de imponerende arkitektoniske perler. Vi har samlet de bedste og mest inspirerende her.

Og bare rolig - drømmerejsen til Singapore kan let blive til virkelighed. Det danske rejseselskab Atlantis Rejser specialiserer sig nemlig i rejser til Fjernøsten, Australien og New Zealand til super priser og flyver eksklusivt med Singapore Airlines, der er kåret som verdens bedste flyselskab. 

The Pinnacle@Duxton

Innovativt boligbyggeri

[email protected] stod færdig i 2009 og er et godt eksempel på, hvordan man i Singapore løser bolig- og pladsmangel. Singapore har en størrelse på 719,1 km2 og over 5 millioner indbyggere og derfor en enormt høj befolkningstæthed - til sammenligning er Danmark 43.093 km².

Det 50 etager høje byggeri [email protected] er lejligheder, de såkaldte DBH-lejligheder, der giver tag over hovedet til en rimelig pris for næsten 80 procent af Singapores befolkning.

De syv tårne, der udgør lejlighedskomplekset, er forbundne på 26. og 50. etage med 500 meter lange broer, der fungerer som haver. Bygningen har vundet flere priser for innovativt boligbyggeri og blev i 2010 udnævnt som den bedste høje bygning i Asien og Australien.

Hvis du vil se nærmere på [email protected], så tag elevatoren op til 50. etage og nyd den imponerende arkitektur helt tæt på og smukke udsigt over byen - der er nemlig åbent for offentligheden mod den beskedne pris af $5.

Tip - du kan bo tæt på [email protected] på hotel Parc Sovereign her. Læs mere og book hotellet til en god pris på Atlantisrejser.dk her.

Gardens by the bay

Supertræerne

Singapore har en ambition om at være en "by i en have" frem for en storby med haver, og har formået at bevare regnskovens økosystemer samtidig med at byen er vokset.

Et af pragteksemplarerne på arkitektur, der gør naturen til en stor og vigtig del af byen er The Supertree Grove ved naturområdet Gardens by the bay, der stod færdige i 2012. 

Det er de britiske landskabsarkitekter fra Grants Associates, der står bag de imponerende 18 supertræer, der er vertikale konstruktioner på mellem 25 og 50 meter. På afstand ligner de enorme træer og er fyldt med 162.900 planter af mere end 200 forskellige arter. Teknologi som opsamling af regnvand og solceller sørger for perfekt belysning og luftfugtighed i og under haverne. Du kan via en bro mellem tre af træerne komme helt tæt på og samtidig få et unikt vue ud over det frodige Marina Bay-område.

Om aftenen kommer træerne til live med et stort musik- og lysshow kaldet OCBC Garden Rhapsody.

Tip: Hvis du vil bo tæt på Gardens by the bay kan du vælge det firestjernede hotel Pan Pacific Singapore Marina Square. Book hotellet til en god pris på Atlantisrejser.dk her.

Esplanade - Theatres on the bay

Hadet og elsket nationalteater

Det Singapore-baserede arkitektfirma DP Architects og arkitekten Russel Johnson står bag det imponerende teater Esplanade - Theatres on the bay, der stod færdigt i 2002. 

Bygningens tagkonstruktion består af to "skaller", der er konstrueret af trekantede vinduer med solafskærmning i stål og leder tankerne hen på organiske former fra naturen. Men da bygningen stod færdig, blev den ikke taget lige godt imod af alle. Kritikere har kaldt den "to korpulerende biller" og går i folkemunde også som "de store durianer" - durian er den eksotiske frugt, der er kendt for at have verdens grimmeste lugt.

Men selv om Esplanade - Theatres on the bay ikke har fået de mest rosende ord med på vejen, danner den en imponerende ramme om scenekunsten i Singapore og har flere forskellige koncertsale og teaterscener.

Tip - du kan bo tæt på Esplanade-kvarteret på hotel Park Royal på Kitchner Road. Læs mere og find en god pris på hotellet her.

ArtScience Museum

Kunst i lotusblomsten

Arkitekten Moshe Safdie står bag "lotusblomsten", som Singapores ArtScience museum kaldes. Bygningen blev indviet i 2011 og står med sine 10 "blade" som et monument ud mod havnen ved området Marina Bay og byder rejsende velkommen til Singapore.

Hver finger danner et unikt rum til museets skiftende udstillinger og er belyst med et ovenlysvindue, der giver et helt specielt lysindfald. Museet har i alt 21 gallerier, hvor du ud over en fast ArtScience-udstilling kan opleve rejsende udstillinger kurateret af nogle af verdens bedste museer. 

Bygningen er bæredygtig og opsamler regnvand, der bliver filtreret og brugt i et stort vandfald i midten af bygningen. Regnvandet bliver derefter genbrugt til sanitet i museet.

Tip: Vælg et hotel som Park Royal på Beach Road, hvis du vil bo tæt på havnefronten ved ArtScience museum i Singapore.

PARKROYAL on Pickering

Bæredygtigt luksushotel

De Singapore-baserede arkitekter WOHA arbejder efter ønsket om at gøre Singapore til den ultimative grønne by. Derfor opstod idéen til det femstjernede luksushotel Parkroyal on Pickering, der åbnede i 2013 og har modtaget flere priser for både design, arkitektur og bæredygtighed. 

Enorme haver med frodige planter snor sig gennem bygningen og gør det til en grøn design- og hoteloplevelse ud over det sædvanlige.  

Hotellet er helt igennem bæredygtigt og er blandt andet designet sådan, at bygningen selv danner naturlig skygge for vinduerne, så der ikke er behov for ekstra solafskærmning i den ellers tropiske by. Bygningen indsamler regnvand og har solceller, der sørger for belysning i de indendørs haver.

En del af hotellet er åbent for offentligheden, så du kan opleve det innovative design helt tæt på.

Tip: Prøv også det lækre hotel-alternativ på femstjernede Sofitel Singapore Sentosa Resort & Spa på Sentosa Island. Læs mere og book drømmerejsen til en god pris på Atlantisrejser.dk.

Marina bay sands

Marina Bay Sands

En af de største arkitektoniske perler i Singapore er hotellet Marina Bay Sands, som arkitekthuset Moshe Safdie står bag. Ud over sit unikke design er hotellet især kendt for at have verdens største såkaldte "infinity-pool" i 200 meters højde, hvor vandet ser ud til at fortsætte nærmest i det uendelige ud i horisonten. 

Hotellet åbnede i 2010 og rummer ud over 2.561 værelser også et af verdens største casinoer med 500 spilleborde og 1.600 spillemaskiner, en skøjtebane, et enormt shoppingcenter og nogle af Singapores bedste restauranter.

Selvom du ikke er gæst, kan du godt kigge indenfor alligevel. Nyd den spektakulære udsigt over byen fra SkyParks observatorium på toppen af hotellet Marina Bay Sands.



Har du fået lyst til en drømmerejse til Singapore? På Atlantisrejser.dk kan du sammensætte den perfekte rejse for netop dig og få de bedste priser. Du skal bare pakke kufferten og glæde dig til din rejse, for Atlantis Rejser har håndplukket de bedste hoteller og sørget for at reservere de bedste flyruter for at sikre, at din ferie bliver et uforglemmeligt minde.

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter