Gult statslånshus med lavt skiffertag, vinduer uden sprosser og høj kælder
Et ærligt gult statslånshus © Bygningskultur Danmark

Statslånshuset - det ærlige murstenshus

Statslånshusene et godt staldtips til boligkøbere, der leder efter kvalitet til pengene. Læs alt om materialer, konstruktionen og historien bag forløberen for typehuset.

7. februar 2017 af Mikkel Hede

Statslånshusene - en undskyldning for sig selv?

Statslånshusene er fra en tid, hvor pengene var få og boligmanglen katastrofal, så de ligner ofte en undskyldning for sig selv. Alligevel udmærker mange af husene sig ved godt håndværk og gennemtænkte løsninger. Så selvom de ikke er nogen mærkevare, er de ofte et godt staldtips til boligkøbere, der leder efter kvalitet til pengene.

Murermestervillaen light

Et statslånshus er mere en låneform end en boligtype. De oprindelige lån er for længst betalt ud, så det er de færreste, der har nogen erindring om husenes fortid som statens støtte til underbemidlede fra 1938 og tyve år frem.

Den boligtype, der blev bygget flest af i perioden fra ca. 1940 til 1960 var en forenklet udgave af tyvernes murermestervilla i 1½ plan med højt saddeltag uden valm og med fravær af enhver ornamentik. 

Det er dog en anden type, der er blevet synonym med statslånshuset, nemlig et rødt længehus i tegl med et bebygget areal på under 100 kvadratmeter. Huset har lavt saddeltag, høj kælder og store rudefelter uden sprosser, og det er på mange måder en forløber for 60'ernes skotøjskasseagtige parcelhus, dog uden denne boligtypes karakter af samlebåndsbyggeri

Klik videre til andre afsnit om statslånshuset her på siden

Hvad er et statslånshus?

Rødt statslånshus med skiffertag og høj kælder
Rødt statslånshus © Bygningskultur Danmark

Det beskedne statslånshus

Alt er dog mindre og mere beskedent i statslånshuset. Husene er blevet til i en periode, hvor husvildeproblemerne var enorme. For at give mindrebemidlede familier tag over hovedet begyndte staten fra 1938 at yde gunstige lån til private til at opføre egne huse. Kort efter brød anden verdenskrig ud, og så var ikke kun smørret, der blev rationaliseret, men også byggematerialerne. 

Situationen klarede ikke meget op efter krigens afslutning. Byggematerialerne var stadig rationaliserede, og staten måtte prioritere sin import på grund af en mere eller mindre permanent valutakrise. Derfor kom import af byggematerialer i anden række. Materialer til industrien og gødning til landbruget havde førsteprioritet.

Tegninger fra Bedre Byggeskik

Vilkårene var stramme, hvis man ville låne statspenge til et hus. Bygherren skulle dokumentere, at han var mindrebemidlet, og enhver mistanke om, at boligbyggeriet blev sat i gang med boligspekulation for øje, skulle ryddes af bordet. Lånet var i årtiets begyndelse kun mellem 10 og 15.000 kroner, og de penge skulle dække 90 % af udgifterne til boligen, så der skulle virkelig tælles på knapperne. Derfor var de fleste huse på mellem 60 og 80 kvadratmeter og sjældent mere. 

Til gengæld havde bygherrerne adgang til detaljerede og billige arkitekttegninger af huse, der kunne bygges indenfor for budgettet. Tegningerne var udført af velrenommerede arkitekter bl.a. i foreningen Bedre Byggeskiks regi. Som regel var der dog ingen arkitekt på byggepladsen. Arbejdet blev udført af en håndværkere hist og en VVS'er pist - og hvem familien ellers kunne mobilisere af onkler og soldaterkammerater.

Tilbygning til statslånshus. Det kunne både være en garage og et udhus.
Oprindelig indtænkt tilbygning til statslånshus. Dette vidner om, at huset er udført med afsæt i arkitekttegninger - måske fra Bedre Byggeskik. © Bygningskultur Danmark

Byggeri med stor risiko

Arkitekten Sune Sandø har igennem sit tidligere virke som direktør for ArkitektHjælpen, der blandt andet rådgav husejere om ombygning og vedligeholdelse af deres boliger, et unikt kendskab til mange forskellige typer af parcelhuse, heriblandt også statslånshuset. 

Statslånshusene har en særlig plads i hans hjerte. Sune Sandø husker nemlig fra sin barndom, hvor spændende det var, når nogle af hans mindrebemidlede kammerater skulle bygge et statslånshus. Både fordi der var et leben uden lige med hele familien indforskrevet til at arbejde dag og nat for at blive færdig i rette tid, men også fordi der blev bygget med høj risiko.

- "Det var omfattet af så mange regler at bygge et statslånshus. Hvis den fastsatte pris ikke blev overholdt, så faldt hele ordningen bort, og så var familien ruineret," fortæller arkitekt Sune Sandø.

Huse på ned til 36 kvadratmeter

- "Jeg må sige, at jeg bliver imponeret, når jeg ser på samtidige arkitekttegninger af statslånshuse. Det er virkelig godt håndværk. Der er arbejdet grundigt med de tre begreber: Huset, rummet og funktionaliteten. Selv de meget små huse, et enkelt helt ned til 36 kvadratmeter, har en rummelighed på trods af de meget små kvadratmeterstørrelser, og det er imponerende når man tænker på, hvad der blev sprøjtet ud fra 1960 og fremefter," fremhæver Sune Sandø og henviser til den samling af tegninger, som Akademisk Arkitektforening udgav i 1941, "Smaa Huse med Statslaan". De huse, der blev opført, er dog sjældent lavet direkte efter bogen, for arkitektudgiften var ofte det første, der blev sparet væk.

- "Folk lod sig inspirere og klippede så ellers en hæl og huggede en tå, og det er jo udmærket. Ofte har folk tænkt, at arkitekten er en unødig ekstraudgift." bemærker Sune Sandø nøgternt om det undselige statslånshus, der i al stilfærdighed uden for boligmodens rampelys har budt på gode kvadratmeter i nu mere end et halvt århundrede.

(Billederne i denne artikel er venligst udlånt af Bygningskultur Danmark, som er en paraplyorganisation for 28 forskellige byggerelaterede organisationer. Her finder du aktuel debat og indsigtsfuld viden om bygningsbevaring i Danmark)

Vinduer uden sprosser i statslånshus
Vinduer uden sprosser er et typisk træk for statslånshuse © Bygningskultur Danmark

Hvad er et statslånshus?

  • Små enfamliehuse bygget med særligt favorable statslån mellem 1938 og 58.
  • For at opnå statslån måtte man være mindrebemidlet. Børnerige familier havde fortrinsret.
  • I byer med mindst 10.000 indbygger samt i forstadskommuner måtte lånet i 1940 ikke overstige 15.000 kroner. I landkommuner var beløbet yderligere reduceret til 9.200 kroner.
  • Ordningen med statslånshuse blev i 1958 afskaffet. Kort efter blev den dog afløst af en anden form for statslig boligstøtte, nemlig rentefradragsretten.
  • Statslånehuse fra 40erne er opført i de materialer, der var tilgængelige i Danmark under Anden Verdenskrig og i de første efterkrigstidsår. Det vil først og fremmest sige træ, cement og tegl. En del andre materialer er stort set fraværende: Ingen jern/jernbeton, intet tin, ingen messing, ingen eksotiske træsorter, ingen plastik.

Indkørsel og garage til dansk statslånshus. Læg mærke til den lave taghældning på huset.
Billederne er venligst udlånt af Bygningskultur Danmark, som er dansk organisation, der gennem debat og information arbejder for at højne kvalitetsbevidstheden i forhold til dansk byggeri © Bygningskultur Danmark

Statslånshuse er et godt køb

  • Der er ikke den store status i et hus fra 40erne, så man betaler ikke ekstra for et trendy varemærke.
  • Byggesjusk er sjældent forekommende. Husene blev opført i få tilgængelige, men gedigne materialer, som håndværkerne så til gengæld kendte til fingerspidserne.
  • I byerne ligger husene ofte stadig i overkommelig afstand af bymidten. Man finder dem typisk i en ring uden om byerne lige umiddelbart inden udstykningerne til de store betonbyggerier fra 1960erne og frem. Det er i København for eksempel Valby, Vanløse, Rødovre og Hvidovre.
  • De skiftende ejere har sandsynligvis udbygget til alle leder af kanter, fordi de ikke har kunnet nøjes med den skrabede plads.
  • Husene er større end de ser ud. I løbet af årene er fyrrekældrene blevet omdannet til beboelse eller andre praktiske rum.
  • Husene er udogmatisk inspireret af det bedste i funktionalismen: Vinduer er anbragt dér, hvor der er brug for dem, og al unødig ornamentik er fraværende.

Vedligeholdelse af statslånshuse

  • Statslånshuse fra 40erne er generelt godt håndværk og opført i gode materialer.
  • Husene er omkring 60 år gamle, så alle bygningsdele skal gås efter dér, hvor det ikke allerede er sket.
  • Tagene er ofte lagt med bølgeplader eller eternitskiffer, og navnlig sidstnævnte kan være blevet porøse med alderen.
  • Tagkonstruktion på skiffer- og tagpaphuse er ikke dimensioneret til udskiftning med tungere tegltage.
  • Statslånshusene har ofte vindskeder i træ. Denne bygningsdel har brug for jævnligt eftersyn.
  • Store ruderammer uden sprosser passer bedst til de prunkløse, nøgterne statslånshuse.

Måske er du interesseret i...

Andre læser