© Snöhetta

Soldiamanten - norsk verdenssensation

De norske arkitektstjerner, Snöhetta, har designet en revolutionerende, energibesparende kontorbygning.

19. februar 2017 af Mette Nexmand

Kontorbygning i lille, norsk by går over i historien

Den lille, norske by Porsgrunn kan meget vel gå hen og blive verdensberømt – og dét på grund af noget så hverdagsagtigt og almindeligt som en kontorbygning.

Snöhetta, landets absolut førende arkitektfirma, har tegnet Powerhouse Telemark, som udover at blæse beskueren bagover med sin skarpe diamantform udmærker sig på ét væsentligt område: Bygningen bliver en af de første i verden, som producerer mere energi, end den bruger.

En stor del af de 'facetslebne' overflader er ifølge Dezeen solcellepaneler, som suger energi til sig.

Powerhouse Telemark vil efter planen stå færdig i 2019 og vil til den tid skyde op i det rustikke, norske landskab med 11 etager og 6500 kvadratmeter.

"Powerhouse Telemark vil placere Norge på verdenskortet, når det handler om energibesparende løsninger og arkitektur," siger Kjetil Trædal Thorsen, en af Snöhettas grundlæggere, til Dezeen.
Det er dog et faktum, at firmaet for længst har markeret sig langt ud over Skandinaviens grænser inden for begge områder. 

Se videoen om Powerhouse Telemark herunder.

© Snöhetta

Måske er du interesseret i...

Andre læser