© 3XN

Silkeborg Museum udvides med ny tilbygning designet af 3XN

Museet i Silkeborg får en omfattende opgradering, der forstærker museets identitet og skaber en gennemført oplevelse for gæsterne.

19. maj 2017 af Sarah Lyster Nielsen

Silkeborg Museum opdateres med op til flere tilbygninger

Silkeborg Museum huser Tollundmanden og Ellingkvinden, og snart får deres hjem en opgradering i form af en tilbygning designet af arkitektfirmaet 3XN, der også står bag Royal Arena i København.

Tilbygningen består af tre nye bygninger, der integreres med det eksisterende museum, og det vil styrke museets identitet og sammenhæng med de velbevarede mosefund, som museet er kendt for.

© 3xn

Gennem mosen

Turen gennem det nye Silkeborg Museum vil blive en rejse, der starter udenfor, hvor museets gæster følger en sti gennem et moselignende landskab for at komme frem til hovedindgangen.

Tilbygningen skal bygges i hvid sten, og indenfor vil der blive brugt træ for at skabe en nordisk og imødekommende atmosfære.

© 3XN

Kronologisk tidsrejse

Udstillingsdesignet udtænkes af Atelier Brückner, og her vil gæsterne blive guidet gennem en kronologisk tur gennem museet fra istiden til middelalderen med særligt fokus på jernalderen.

Det ombyggede museum forventes at åbne i 2020.

Kilde: designboom

© 3XN

Måske er du interesseret i...

Andre læser