© Henning Larsen Architects

Se Henning Larsens københavnske stormoské

Sådan kommer fremtidens islamiske - og nordiske - bedehus til at se ud. Henning Larsen Architects står bag en ny moské i det nedslidte Nordvest-kvarter i København.

31. marts 2015 af Mette Nexmand

Islamisk Trossamfund har netop fået håndslag på en helt ny moske i tre etager, som skal ligge på Dortheavej i et af Københavns mest ramponerede kvarterer, nord-vest.
Og hvem står så bag arkitekturen? Ingen mindre end Henning Larsen Architects, som repræsenterer et lyst og skandinavisk formsprog. Tegnestuen blev internationalt kendt allerede i 80'erne og har siden da stået bag bygninger over hele verden, fx i Saudi-Arabien.
Byggefasen indledes i 2017 og forventes færdig i 2019.Henning Larsen Architects' signaturer vil gå igennem hele bygningen, der gennemlyses fra forskellige kanter. Facaden ud mod Tomsgaardsvej får en transperant overflade, mens andre dele af det nye bedehus vil være inddirekte belyst afhængig af rummenes funktion.

Det er netop en af den berømte tegnestues specialer – at skabe lysskulpturer, man kan opholde sig i, og på tegnestuens hjemmeside kan man læse, at gennemsigtigheden er vigtig for at symbolisere åbenhed overfor omverdnen. En meget vigtig pointe i denne tid, hvor nye moskeer altid giver anledning til debat.
Moskeen kommer til at ligge ved siden af Biblioteket på Rentemestervej, og det nye byggeri skal erstatte den gamle fabriksbygning, hvor menigheden Det Islamiske Trosamfund i forvejen samler op mod 2.000 sunni-muslimske københavnerne til fredagsbøn.

Læs også: Se de første skitser af dansk superarkitektur for Google

At tegne og planlægge en stormoske i København er ikke uden problemer, og derfor har der også været en del snak om både placering og tilladelse fra myndighederne.
Dertil kommer, at Henning Larsen Architects ikke har været i front for projekter i København et stykke tid. Moesgaard Museum ved Aarhus er det seneste større
- Det er ikke hver dag, at Henning Larsen tegner en bygning i København, sagde teknik- og borgmester Morten Kabell (EL) til Ritzau, da godkendelsen forelå i sidste uge.

Læs også: Fremtidens børnehjem ligger i Kerteminde

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter