Se de luksuriøse container-lejligheder i New York

En newyorker-lejlighed er en drøm for en del, men at menneskerne er mange og lejlighederne få gør dette uhyrligt svært. Men nu er opførslen af et lejlighedskompleks med miniature container-lejligheder snart færdig. Se de fantastiske små lejligheder, hvor absolut alt er inkluderet.

11. december 2015 af Julie-Elsebeth Crone Johannesen

Container-lejlighederne

I starten af 2016 vil New Yorks første område med mini-lejligheder slå dørene op for dets nye beboere. Lejlighedskomplekset er blevet døbt "Carmel Place" og er placeret ved Kips Bay i New York. Komplekset består af 55 container-lejligheder fordelt på 9 etager. Lejlighederne har størrelser mellem 25 og 33 kvadratmeter, men der er alligevel blevet plads til både fuldt udstyret køkken, badeværelse, gang, stue, soveværelse, træningsfaciliteter og en lille kontorplads.  

Alt inkluderet

Tilbage i 2013 vandt nARCHITECTS en konkurrence om nytænkning af New Yorks boligmarked med forslaget om disse container-lejligheder. I marts 2015 blev selve opførslen påbegyndt og allerede under et år efter startskudet gik forventes lejlighederne at stå indflytningsklare. 

Hver af lejlighederne indeholder alle nødvendigheder, men luksussen stopper ikke her. Lejlighederne bliver udlejet fuldt møbleret og lejere får en ugentlig rengøring, hvor sengetøj bliver skiftet, vasketøj hentet og bragt vasket og foldet tilbage samt indkøbene klaret. Lejlighederne er altså i sagens natur en vaskeægte all-inclusive drøm.  

Nedenfor kan du se flere billeder samt en video af, hvordan lejlighederne bliver til.

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter