Renzo Pianos Diogene
© Vitra

Når det mindste hus er mindre, end du tror

Den italienske arkitekt Renzo Piano har fået opfyldt sin drøm og har opnået nye højder, men det er ikke på grund af the Shard i London, Europas højeste bygning.

7. maj 2016 af Camilla Albrechtsen

Den verdensberømte italienske arkitekt Renzo Piano har tegnet og lagt navn til mange storslået bygninger, og hans geni har imponeret mange. Renzo Pianos mest berømte bygning er the Shard i London – Europas højeste bygning.

Nu har den italienske arkitekt igen tiltrukket sig opmærksomhed, men denne gang er der ikke tale om en stor eller høj bygning – snarere det modsatte. 

© Vitra

Fra størst til små 7,5 m2

Renzo Piano har altid haft en drøm om at tegne et hus, hvor der kun er plads til det mest fornødne. Nu har han endelig ført drømmen ud i livet og tegnet Diogene – hjemmet, hvor intet mangler.

Diogene modellen opfylder alle menneskelige og komfortable behov og kan betragtes, som et helårshjem. Mikrohjemmet er udstyret med en masse kreative løsninger – lige fra fold-ud borde og stole til opbevaring og et lille køkken med indbygget vask og køleskab.

© Vitra
© Vitra

Bekvemmelighed og hverdagsluksus

Diogene er udstyret med en række teknologier, som skal forsøde beboerens tilværelse og gøre livet nemt og bekvemt.

På taget vil du både finde solpaneler og en vandtank, som kan forsyne hjemmet med elektricitet og varmt vand. Derudover er hjemmet også udstyret LED lys, et elektrisk komfur og et mindre køleskab.

Under huset er der desuden indbygget en vandbeholder, som opsamler nedfaldet regnvand, som automatisk bliver filteret inden brug.

© Vitra
© Renzo Piano Building Workshop

Det lille hjem er bygget i bæredygtige materialer, som både er solide og fleksible. Renzo har designet hjemmet, så det kan modstå det meste - selv hård varme og iskold, blæsende vinter.

Oplev Diogene i Tyskland

Lige nu kan du komme helt tæt på og opleve Renzos mini-hjem. Hele tre huse er nemlig stillet til rådighed på Vitra Campus i Weil am Rhein i Tyskland og kan frit bruges i dagstimerne. Så her kan du bytte livet i overhalingsbanen ud, med det simple liv.

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter