Røde murermestervillaer med halvvalmet tag i Grøndalsvænge-kvarteret i København nordvest
Tre ikoniske røde murermestervillaer på rad og række.


© Mikkel Hede

Murermestervillaen: det 100 år gamle fremtidssikrede hus

Her er historien om den ikoniske villa og et kæmpe galleri med geniale eksempler på, hvordan murermestervillaen kan indrettes i tråd med vores egen tid.

19. januar 2017 af Mikkel Hede

Murermestervillaen: et barn af sin tid - og af fremtiden

Alle kender murermestervillaen. De ved nødvendigvis ikke, hvad den røde velproportionerede villa hedder, men de har med sikkerhed set typen igen og igen. Murermestervillaer blev nemlig bygget gennem næsten et halvt århundrede fra 1915 og ind i 1940'erne og overalt I Danmark. Det skete efter tegninger, som man igennem hele perioden kunne bestille hos foreningen “Bedre Byggeskik”.

Murermestervillaen er præget af nogle æstetiske og funktionelle principper, der var unikke for deres tid, men som samtidig på mirakuløs vis stadig er et perfekt match til moderne familier. Desuden har murermestervillaen ved et lykketræf vist sig at være smukt gearet til nutidens klimamæssige udfordringer. 

Tre aspekter af murermestervillaen

Her på siden dækker vi tre vigtige aspekter ved murermestervillaen. Du kan eventuelt springe ned til det afsnit, der interesserer dig, mest via disse links:

En okkerfarvet murermestervilla fra kvarteret Grøndalsvænge, der udelukkende består af villaer villa i stilen fra Bedre Byggeskik
En okkerfarvet murermestervilla fra kvarteret Grøndalsvænge-kvarteret i København nordvest. Det består udelukkende af villaer i stilen fra Bedre Byggeskik. © Mikkel Hede


Hvad er en murermestervilla?

Murermestervilla er en term, man i dag bruger om en særlig type parcelhuse, der blev bygget fra 1915 og op til 1940'erne. 

Muremestervillaen er typisk et rødt murstenshus i halvanden etage med et rødt halvvalmet tegltag. Andre farver murværk forekommer også. Karnapper, verandaer og pyntegesimser er hyppigt forekommende. Ellers er er ornamenteringen generelt sparsom, ikke mindst i forhold til den mere højrøstede og luksuøse patriciervilla. 

Indendørs var murermestervillaen oprindelig delt op i en soveafdeling på første sal, og stuer og køkken i stueetagen. Toilet hørte ikke med i udstyret i de tidligste huse af denne type. Kælder til kul, koks og forråd var standard, eftersom husene var udtænkt i tiden før oliefyr, fjernvarme og køleskab. 

Murermestervilla fra Bakkekammen i Holbæk.
Murermestervilla fra Bakkekammen i Holbæk bygget efter tegninger fra Bedre Byggeskik. © Wikipedia / Kaare Dybvad

Bedre Byggeskik - menneskevenlig arkitektur

Murermestervilla skylder sin fødsel og sejlivethed til foreningen Bedre Byggeskik, der blev stiftet helt tilbage i 1915. Foreningens bagmænd var en perlerække af tidens toparkitekter, blandt andet mændene bag mammutværker som Københavns Rådhus, Politigården og Grundtvigskirken. 

Det var dog ikke monumentalbyggeriet, foreningen agiterede for, men derimod en enkel og velproportioneret byggestil præget af godt håndværk og en menneskevenlig grundplan.

Foreningen udgav blade og bøger og arrangerede foredrag, udstillinger og højskoleophold for videbegærlige bygmestre og andre byggerelaterede. Det mest kendte udtryk for bevægelsen er den såkaldte murermestervilla, der i dag næsten er synonym med Bedre Byggeskik, og som kan genfindes i stort set alle ældre danske parcelhuskvarterer.

Murermestervilla fra 1926 på 189 kvadratmeter  i Århus-forstaden Fredensvang.
Murermestervilla fra 1926 på 189 kvadratmeter i Århus-forstaden Fredensvang - denne dog uden halvvalmet tag.


© Pia Enghild og Charlotte Ravnholt

Leve Møgeltønder!

Murermestervillaen er også en markant eksponent for en tendens, der som et lyn fra en klar himmel slog ned i alle nordiske lande omkring tiden for Bedre Byggeskiks dannelse: Nyklassicismen.

I alle nordiske lande var arkitekterne nogle år forinden begyndt at finkæmme deres respektive lande for eksempler på en national og enkel byggekunst.

"I Sverige bliver det de røde træhuse fra Dalarne, der blev det ursvenske," fortæller arkitekt og tidligere rektor ved Arkitektskolen i Århus, Niels-Ole Lund. "I Finland fandt arkitekterne et træhus i Karelen, og det blev så nationalhuset. Nordmændene hittede på en speciel vikingestil, som de så byggede hoteller og stationer i. I Danmark cyklede arkitekterne til Møgeltønder og så på landbyhuse og kirker. Der var endog et berømt råb, der lød: 'Ned med Rom. Leve Møgeltønder'". 

Foto: Se boligreportage fra Birgit Tarp og Rune Skovsgaards villa i Fredensvang.

Duplexversion af murermestervilla i Grøndalsvænge i København nordvest.
Duplexversion af murermestervilla i Grøndalsvænge i København nordvest. © Mikkel Hede

Gratis arkitekttegninger til folket

Hjemvendt fra studierne i det daværende tyske grænseland og fra opmålinger af diverse andet almuebyggeri i provinsen såsom Skagens-husene, begyndte folkene bag Bedre Byggeskik at gøre arkitekttegninger af gedigne boliger tilgængelige for folket. 

Der blev produceret mange forskellige typer af tegninger, der kunne rekvireres gratis af bygherrer og murermester igennem foreningen Bedre Byggeskik. Det var dog murermestervillaen, som vi kender den i dag, der står tilbage som indbegrebet af bevægelsen. 

Murermestervilla på høj sokkel, der viser, at der er gjort plads til en kælder.
Læg mærke til den let hævede sokkel på denne murermestervilla. Det skyldes kælderen, der oprindeligt først og fremmest var beregnet til kul, koks og kartofler.


© Mikkel Hede

En byggesagkyndigs vurdering af murermestervillaen

Selv med snart 100 år på soklen er murermestervillaer stadigt yderst efterspurgte. Det gode håndværk, som Bedre Byggeskik var fortaler for, har vist sig for at være garant for husenes gode stand i dag. Afgørende for kvaliteten af det enkelte hus er dog, hvordan huset igennem tiderne er blevet efterisoleret. Murermestervillaen er nemlig med sin kul- og kokskælder tænkt til en tid med en andre opvarmningsskikke.

Indvendig isolering

Hans Clement har som bygningssagkyndig i 35 år foretaget tusindvis af besigtigelser af huse. Murermestervillaen har tegnet sig for en stor del af dem.

"Murermestervillaerne er normalt nogle rummelige huse, så selv om du tager 2 procent af gulvarealet, fordi der er behov for indvendig isolering, så betyder det ikke så meget. Hellere et mindre areal, der er godt, frem for et større areal, der er skidt," betoner arkitekten og energikonsulenten Hans Clement.

Hulmursisolering og udvendig isolering

Hulmursisolering, hvor hulmur findes, eller udvendig isolering er også en mulighed. Som regel har en tidligere ejer dog gjort forarbejdet. Så er det bare at håbe, at vedkommende har undgået indvendig kondensering på grund af uhensigtsmæssig brug af dampspærre.

Frodig have ved murermestervilla i sort/hvid-gengivelse.
En have er en del af konceptet i en murermestervilla.


© Christian Granquist og Jacob Peter Bille

Den stormflodssikrede krybekælder

Den altmodische kælder eller krybekælder, der hører til i de fleste murermestervillaer, er ifølge Hans Clement på længere sigt måske hustypens bedste overlevelsesgaranti.

"Jeg kan principielt godt lide et hus med krybekælder, fordi det gør det svært for skimmelsvampene at bide sig fast, og de er noget af det værste, vi kan få i vores bolig. I dag er krybekælderen dog ved at gå helt ud af brug, for det er langt nemmere og billigere at bygge med terrændæk. Men over de sidste 30 år er vandspejlet steget utroligt meget hertillands, så nogle steder står fundamenterne næsten under vand, og isoleringen er blevet våd," bemærker Hans Clement.

Parcelhusets svar på Noahs Ark

"Og når du har sådan et hus, der ligger og sukker nede i vandet, så har du svært ved at undgå svampesporer. Og det ikke lige sådan at løfte et muret hus, ligesom lokalplanerne også som regel har sine højdebegrænsninger. Derfor er det en fordel, at mange murermestervillaer står relativt højt i terrænet. For jo højere du kommer op, jo tørrere vil din bolig være," pointerer Hans Clement. 

Så ja - måske er murermestervillaen parcelhusets svar på Noahs Ark.

To stuer én suite i murermestervilla
To stuer én suite i en murermestervillas stueetage. © Pia Enghild og Charlotte Ravholt

Inspiration til indretning af murermestervilla

Murermestervillaer er en boligtype, hvor man ikke starter fra nul. Den er født med nogle gode proportioner og en unik rumdisponering, som appellerer til den indre indretningsarkitekt. Folk er frit stillede til at vende op og ned på det hele, men det er alligevel imponerende, hvor godt murermestervillaen har modstået et helt århundredes tvivlsomme indretnings- og ombygningstrends. Der er i murermestervilla rige muligheder for at sætte et personligt præg på boligen samtidig med, at man viser respekt for udgangspunktet. 

Her er to murermestervillaer, som BO BODRE har lavet boligreportager om, og som begge viser, hvor smukt og tidssvarende boligen kan indrettes uden at øve vold på forlægget. 

To stuer én suite

En murermestervilla er et hus med en stueetage til ophold og en første sal til soveværelserne. Derudover rummer de også en kælder, der med tiden ofte er blevet omdannet til beboelse.

Den centrale del af huset er den let hævede stueetage, hvor køkkenet og stuerne er beliggende. Igennem muremestervillaens hundredårige levetid kan der være kommet mange tilbygninger og ombygninger til. Rigtigt mange murermestervillaer har dog bevaret deres to stuer én suite intakte. Mange med en dobbelt glasdør som her.

Murermestervilla med stue ud til haven med dobbeltdøre i glas og stuk i loftet
Nyklassicistisk stue i murermestervilla.


© Christian Granquist og Jacob Peter Bille

Velproportioneret

Murermestervillaerne er præget af en velafbalanceret sans for proportioner med rod i nyklassicismen i begyndelsen af det nittende århundrede. Nyklassicismen lader sig her hilse fra sig i panelerne omkring dobbeltdørene ud til haven.

Gulvene var ofte lagt med kvalitetstræ, der tit har stået for tidens tand. Mange er dog med tiden blevet lagt om. Denne stue lignet noget fra en herskabslejlighed med stukken i loftet og gipsrosetten ved lampeudtaget. Stuk var dog ikke et obligatorisk indslag i murermestervillaen. Enkelthed var idealet - ikke ornamentik.

Læs også: stort galleri med eksempler på indretning af herskabslejligheder.

Moderne brændeovn i murermestervilla.
Moderne brændeovn placeret ved bygningens oprindelige centrale skorsten.


© Christian Granquist og Jacob Peter Bille

Brændeovn

Murermestervillaerne er opført før fjernvarmens tid. Derfor er de udstyret med et velkalibreret skorstenssystem. Det gør det til en overskuelig opgave at forsyne boligen med ny brændeovn.

Alkove i murermestervilla med keramik og træfigurer og en Poul Kjærholm stol.
Alkove i murermestervilla med Poul Kjærholm stol (PK22).

.

© Christian Granquist og Jacob Peter Bille

Alkoven i murermestervillaen

Alkove er ikke standardudstyr i alle murermestervillaer. Når den er der, giver den en unik charme til villaen. Så let er det dog ikke at møblere et rundt areal. Alkoven kan dog være en perfekt ramme om en unik designstol - som Poul Kjærholms PK22 på billedet.

Nyt køkken i murermestervilla.
Nyt køkken i gammel murermestervilla. © Pia Enghild og Charlotte Ravholt

Nyt køkken i murermestervilla

Man skal lede længe efter et oprindeligt køkken i en murermestervilla. Moderne modulkøkkener er simpelthen mere praktiske end de medfødte, primitive snedkerkøkkener.

Som regel er der i køkkenafdelingen blevet taget en luns fra fadeburet eller andre nærvedliggende kvadratmeter til køkkenet. Storkøkkener med praktiske opbevaringskoncepter er bedre i tråd med hverdagen hos moderne familier. Køkken/alrum er der også blevet etableret mange steder.  

Haven i en murermestervilla. Udkig ud til en frodig have fra et køkken
Murermesterhave. © Pia Enghild og Charlotte Ravholt

Havehuset

En murermestervilla kan ikke tænkes ude sin have. Nogle gange er grunden ikke på mere end 600 kvadratmeter og store dele af dem er igennem årene blevet inddraget til forskellige udvidelsesprojekter. Der findes dog stadig murermestervilla med rummelige og charmerende haver, som kan få den indre gartner frem i enhver. 

Trappe i træ i murermestervilla til første sals soveafdeling.
Trappe i træ til første sals soveafdeling.


© Christian Granquist og Jacob Peter Bille

Trappen til soveetagen

Trappen op til soveafdelingen på første sal er i mange murermestervillaer stadig bevaret intakt. Som regel fremstår snedkerarbejdet som gedigent håndværk og noget, som de færreste ejer igennem årene har været fristede til at skaffe sig af med. 

Tv-stue med skråvægge på første sal.
Tv-stue med skråvægge på første sal. © Pia Enghild og Charlotte Ravholt

Skråvægge i murermestervilla

Skråvægge og skunk kommer man ikke uden om i en murermestervilla. Her i denne tv-stue på første sal kan man ved inddækningen ved vinduet se, at boligen er blevet ført up-to-date med mange ekstra millimeter rockwool i forhold til den oprindelige mere kuldskære isolering. Det er sund energiplanlægning. De par centimeters gulvareal, der forsvinder, er ifølge byggesagkyndig Hans Clement ubetydelig i lyset af den energi- og miljømæssige forbedring, som isoleringen fremkalder.

Badeværelse på første sal i murermestervilla.
Badeværelse på første sal i murermestervilla. © Pia Enghild og Charlotte Ravholt

Badeværelse i murmestervilla

Badeværelse var ikke noget, der hørte til i den oprindelige grundplan i murermestervillaen - og det var badeværelser på første sal i hvert fald slet ikke.

Selvom murermestervillaerne er små æstetiske perler, er de dog ikke fredede. Det er synd at skamfere stilen udadtil. Indadtil er der dog frit slag, og et badeværelse i højden med en mikroaltan er ingen helligbrøde. Det er ren herlighedsværdi.   

Klassiske murmestervillaer fra Grøndalsvænge i København nordvest.
Murermestervillaer i murermestervillakvarteret Grøndalsvænge. © Mikkel Hede

Murermestervilla - epilog

Se de to boligreportager fra BO BEDRE om murermestervillaer, som vi bruger eksempler fra her på siden: 

1. Kærlighed til keramik:  "I en murermestervilla fra 1926 i København bor keramikelskerne og -samlerne Torben og Carsten Groth. De har indrettet sig stilsikkert med enkle møbelklassikere."

2. Privat designlaboratorium: "Kvinden bag trendbureauet Design Circus –og én af BO BEDREs faste stylister, –Birgit Tarp, bor med sin familie i en skøn murermestervilla i Aarhus."

Måske er du interesseret i...

Andre læser