Urban Rigger - containerboliger i København
© Urban Rigger

København får flydende containerboliger til studerende

København er en populær by for studerende, og det lægger et pres på boligmarkedet. Der er nemlig rigtig mange studerende, der ikke har et sted at bo. Men det skal være slut nu.

29. maj 2017 af Louise Clemensen

Københavns indbyggertal stiger med 1000 nye borgere om måneden, og derfor er der kamp om boligerne. Men nu vil overborgmester Frank Jensen have bygget 800 midlertidige studieboliger i København, så de studerende kan få tag over hovedet til billige penge. 

trappesystem ved containerboligernes udeareal
© Urban Rigger

Containerboliger 

Nogle af de nye studieboliger er containerboliger. De kommer til at ligge i Nordhavn, Godsbaneterrænet og på Refshaleøen.

Det er danske BIG, der med Urban Rigger står bag de innovative, flydende boliger. De går meget op i miljørigtigt byggeri, og det kommer til udtryk med de nye containerboliger. 

Boligerne består nemlig af gamle skibscontainere, der er blevet upcyclet til boliger i stedet for at bygge helt nye byggerier. Ved at upcycle gamle genstande som containerboligerne sparer man ca. 11.000 tons CO2. Der kommer også til at være solceller på taget, der skal forsyne de studerende med solenergi. 

Containeren passer perfekt til en studerende med de få kvadratmeter
© Urban Rigger

Moderne og billigt

Med containerboligerne vil de studerende få mulighed for at få en spændende og billig bolig i København sammen med andre studerende. Huslejen kommer ifølge Københavns Kommune til at ligge på 3.800-3.500 koner om måneden for 25 kvadratmeter.

De første studieboliger kommer til at være klar i slutningen af dette år eller starten af næste. 

Containerboligerne i aftensolen med kig ind
© Urban Rigger
Direkte adgang til vandet med stiger fra fællesområdet
© Urban Rigger

Måske er du interesseret i...

Andre læser