Køge Nord, luftperspektiv
Luftperspektiv af Køge Nord © COBE & DISSING + WEITLING

Er Køge Nord fremtidens bydel?

Bilfri boligby, svævende station og et centralt fokus på en bæredygtig fremtid. Køge Nord er et projekt, som i den grad satser stort, og vi er spændte på at se det endelige resultat, der forventes at stå færdigt i 2018.

30. oktober 2016 af Mathilde L. Dahlin

Drømmen om en stor fremtid

I 2018 forventes projekt Køge Nord Station at stå færdigt. Et ambitiøst projekt, som skal samle s-banen og den nye fjernbane i én station, således at provins og storby bindes tættere sammen. Køge skal repræsentere erhvervs- og boligbebyggelse, og agere regionalt knudepunkt for trafikken. Holder fremtidens plan- og tidstabel, vil det potentielt kun tage 20 minutter at komme fra Køge til Københavns Hovedbanegård. Og det appelerer til størstedelen af de pendlere, som dagligt rejser gennem landet.

Projektet Køge Nord omfatter alt fra inspirerende arkitektur til funktionelt stationsbyggeri - altsammen med et bæredygtigt fremtidsperspektiv for øje. 

En svævende bro over motorvejen

Det er de danske arkitektfirmaer COBE og Dissing + Weitling, der i samarbejde med ingeniørhuset Cowi, har stået for tegningerne og udviklingen af stationsprojektet. Stationen får et nyt vartegn, nemlig en 225 meter lang gangbro med dertilhørende ventesal. Fra denne er der smuk udsigt over det østsjællandske landskab. 

Mere end et supersygehus

Hvis alt går som planlagt, vil projektet på sigt øge Køges infrastruktur og skabe vækst. Med et supersygehus, som forventes færdigt i 2020, og en gennemgående god forbindelse til byen fra 2018, tegner Køges fremtid stor og spændende.

Du kan læse meget mere om tankerne bag projektet her, hvor der ligeledes løbende kommer opdateringer og nyheder.

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter