© Iwan Baan

En bygning i verdensklasse

Elbphilharmonien i Hamborg er endelig færdig efter et skandaleombrust forløb – men det har været værd at vente på. BO BEDRE fik en eksklusiv omvisning af arkitekterne Herzog & de Meuron i det, der ligner et mesterværk.

5. februar 2017 af Erik Rimmer

Glemt er de seks års forsinkelse – og at prisen blev tredoblet, for Hamborg har endelig fået et nyt vartegn. Og hvilket ét.

Som et isbjerg eller futuristisk skib ligger Elbphilharmonien som et bindeled mellem Europas næststørste havn og selve byen. Lige ved siden af koncerthuset er der så småt ved at være liv i den nye bydel HafenCity, som vil være med til at forøge indbyggertallet med 40 procent de kommende år. 

Elbphilhamoniens nederste del var pakhus med salg af kakao og kaffe indtil begyndelsen af 1990'erne. Og det var de schweiziske arkitekter Herzog & de Meurons idé at bruge pakhuset som soklen for en ny koncertsal, hotel og kontorer. 

Så projektet har ikke været en del af en konkurrence, men Hamborgs bystyre faldt ganske enkelt for arkitektfirmaets idé. Og det er her ved bygningens fundament, at arkitekterne fører os op ad en rulletrappe, som er nøjagtig formet, så man ikke kan se, hvor den ender. 

Undervejs falder lofthøjden lidt, så ens sanser er lettere renset, da rulletrappen drejer om et hjørne, og et kæmpe hul i muren åbenbarer den flotteste udsigt over havnen. Jacques Herzog forklarer, at vinduet var i pakhuset, og at bibeholdelsen er en hyldest til området.

 

Elbphilharmonien indefra
© Iwan Baan

BO BEDRE er de allerførste, som bliver vist rundt i det, der nu står som et af årets mest interessante byggerier, og hvor den kolossalstore bygning virkelig tager patent på udsigten næsten overalt, hvor man går i Hamborg, så deler den også vandene i den gruppe, vi er i – nogle kalder udtrykket tegneserieagtigt, men alle bliver faktisk mere og mere imponerede, som vi bevæger os op i bygningen, og man beundrer detaljegraden med fx kæmpe glasdøre, der kan drejes og få ude- og inderum til at smelte sammen. 

Dette område kaldes for Plaza, og her er der offentlig tilgang. Og som man kan se på billedet, åbner der sig en bue i facaden, hvorfra man kan beundre kirketårnene i Hamborgs gamle bydel.

Gulvet er belagt med røde mursten for at manifestere, at vi stadig befinder os i pakhuset, og akustikken er da også ret hård, men den bliver blødt vældigt op, når man går videre op mod koncertsalene. 

Trapperne og gulvbelægningen skifter til egetræ, og øret begynder at vende sig til at få en musikoplevelse, der venter i salene. Balkoner og gangarealer er foldet som et stort japansk origami. 

Virkelig smukt. 

Koncertsalen i Elbphilharmonien
© Iwan Baan

- Vi var nødt til at bygge en stor model af foyeren, computeren kunne ikke organisk tegne så følsomt, som det er endt, siger Jacques Herzog. 

Selve koncertsalen holdt i en helt lys champagnefarve er nøje designet med hjælp af verdens førende akustiker. Ganske usædvanligt titter dagslyset ind, og såkaldt ægyptisk mudder, der sædvanligvis befinder sig bag vægge i koncertsale, får her en dekorativ effekt. 

Den anden, mindre koncertsal er de- signet udelukkende i træ, så man føler, at man befinder sig inden i et stort musikinstrument. 

I januar bliver den store koncertsal officielt indviet ved nogle gallakoncerter, og der er få billetter til nogle af eventene i løbet af foråret og sommeren. 

Det er gratis at besøge Plaza-området, men på grund af den voldsomme interesse skal man indløse en billet. 

© Iwan Baan
© Iwan Baan

Herzog & de Meuron 

© Iwan Baan

Måske er du interesseret i...

Andre læser