© Faulders Studio

Dubai-skyskraber udvikler sin egen hud af salt

Et amerikansk arkitektfirma arbejder med bæredygtige byggematerialer i Dubai. Bygningen her har en overflade, der gradvist bygges op af salt fra Den persiske Golf.

8. december 2015 af Mette Nexmand

Bæredygtighed: Arkitektfirma opfinder mure af havvand

Statsledere, forskere, miljøforkæmpere og overhoveder for multinationale firmaer pakker snart sammen og forlader klimatopmødet i Paris, hvor klodens fremtid bliver diskuteret i disse dage.
En af de helt store agendaer har været at nedsætte CO2-niveauet verden over, så klimaændringerne ikke ender med at drukne os – bogstavelig talt.

Læs også: De vil bygge verdens højeste skyskraber i Irak

De hastigt voksende metropoler og nybyggerier til menneskemasserne forurener i en grad, som er ude af kontrol, og det er nødvendigt at der sættes ind allerede på arkitekternes tegnebrætter.

Det har det amerikanske arkitektfirma Faulders Studio i Californien sandet, og denne tegnestue arbejder med ideer og metoder, som gør op med hele vores forestilling om byggematerialer.

Bygningens hud af salt vokser hver dag

Faulders arbejder med et projekt til Dubai, hvor nogle af klodens mest vanvittige byggerier og dermed også ressourcespild foregår i disse år. Ideen er at udnytte de lokale 'materialer', i dette tilfælde saltvand.
The GEOtube er navnet på bygningen, som udvikler sin egen bygningskonstruktur, når saltvand fra Den persiske Golf sprayes ud over facaderne og gradvidst krystaliserer under Dubais glohede sol.

Saltvandet ledes i rørsystemer fra den nærliggende strand, og vandet destilleres i et solenergi-drevet system.
Bygningens 'hud' vokser hver dag, og efter nogle år vil saltet have lejret sig, så det danner sin egen naturlige beskyttelse og smukke struktur.

Salt er kendt som en stabilserende faktor i et forurenet miljø – et højt niveau af saltpartikler i luften holder de skadelige nede, har flere videnskabelige undersøgelser vist.

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter