© iStock

6 af de flotteste loftdekorationer i verden

Der er ingen tvivl om, at der i arkitekturens verden gemmer sig masser af fascinerende overraskelser. Noget af det, som virkelig skaber wauw-effekt, er loftdekorationer. Her får du 6 af verdens flotteste fra blandt andet Italien, Mexico og Beijing.

17. januar 2017 af Mette Gottlieb Pedersen

Fremragende loftdekorationer

Der findes mange forskellige måder at dekorere et loft på. Vælg eksempelvis at bruge en masse former, farver og ornamenteringer, eller hold det helt enkelt.

Du kan her se 6 flotte loftdekorationer fra blandt andet Italien, Mexico og Beijing.

© iStock

Temple of Heaven – Beijing

I Beijing finder du ”temple of heaven”, som har en hel unik loftdekoration.
Loftet er blevet dækket med hele 561 drager og 40 føniker. De fire søjler, som går fra gulv til loft er dekoreret med guld og står for hver sæson, forår, sommer, efterår og vinter.

© iStock

Cosmovitral – Toluca, Mexico

I Mexico kan man finde den botaniske have Cosmovitral. Designerne bag har valgt at skabe en loftdekoration, der matcher blomsternes farver. Glasset er farvet og let transparent, hvilket giver en flot effekt.

Hvis du er vild med farver og blomster, så vil du ikke være foruden et besøg hos Cosmovitral.

© iStock

Ely Cathedral – Cambridgeshire

En katedral er oftest utrolig smuk og fortæller en historie. Ligeledes gør Ely Cathedral, som findes i England.

Centrum i loftet forestiller en 8-kantet stjerne, hvor Jesus er at finde i midten. Fra gulv til loft er søjlerne lavet af træ og forenes ved den 8-kantede stjerne. 

© iStock

Solna Centrum Metro Station – Stockholm

Stockholm gemmer på en unik loftdekoration i undergrunden.

Loftdekorationen er hule-lignende, og det føles ikke som om du befinder dig på en metrostation. Klippevæggen og loftet er farvet i en dyb rød farve, som skal forestille toppen af en solopgang. Den fulde effekt og sammenhængen får du, hvis du ser stationens vægmalerier fra start til slut.

Faktisk har Stockholm valgt at give mange metrostationer et helt specielt design, så rejsende får en helt unik oplevelse gennem byen.

© iStock

Hall of the Two Sisters – Spain

Så elegant og romantisk dekoration er ikke set længe. Hall of the Two Sisters har en fin, kantet og detaljeret udsmykning, som skal ses mindst én gang i livet.

Der er placeret vinduer øverst i loftet, som giver dagslys, og er medvirkende til, at man virkelig kan få øje på alle detaljerne i dekorationerne.

© iStock

Castello di Sammezzano, Italy

Italien er kendt for deres glæde til mad og vin. Men intet desto mindre formår de også at skabe unikke og smukke loftdekorationer.

I Norditalien finder du dette slot fra år 1605. Lofterne er malet i massevis af farver og rummene har forskellig stuk, som tilsammen giver en helt unik loftdekoration.

Måske er du interesseret i...

Andre læser