317 tons marmor på vej til Aalborg

Efter 40 år i det nådesløse danske klima er den gamle marmorbeklædning på Alvar Altos museum KUNSTEN i Aalborg så hærget, at den skal udskiftes.

9. december 2014 af Kasper Foged Rasmussen

Kunstmuseet KUNSTEN i Aalborg er for øjeblikket under renovering, hvor man så skånsomt som muligt istandsætter den finske arkitekt Alver Altos smukke arkitekturværk. I processen har man også taget et kig på marmorbeklædningen, og det viste sig, at det danske klima havde sat sine tydelige spor på den mere end 40 år gamle marmorskal. Pladerne var blevet buede og flere steder begyndt at smuldre. Den oprindelige marmorbeklædningblev analyseret, og Teknologisk Institut testede forskellige typer marmor ned i mindste detalje for at undersøge holdbarheden. Her fandt man én type, hvor æstetik og kvalitet matchede behovet. I september drog en delegation fra KUNSTEN til et marmorbrud i Norditalien, hvor 17 gigantiske marmorblokke blev udhugget af klippevæggen - se foto. I foråret 2015 transporteres det indkøbte marmor på lastbiler fra det italienske marmorbrud, og når den enorme sending ankommer til Aalborg, er det pakket ned i kasser som et nummereret puslespil, klar til at pakke ud og sætte op. KUNSTEN forventes at slå dørene op for publikum i oktober 2015, så offentligheden igen kan nyde både kunst og arkitektur i verdensklasse i det nordjyske.

 

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter