10 af de flotteste broer i verden

Leder du efter unikke rejseoplevelser? Så må du ikke gå glip af disse 10 fantastiske broer.

3. marts 2017 af Martine Hestbæk Jacobsen

Tower Bridge – London, England

Tower Bridge danner vej over floden Themsen og forbinder bydelene Tower Hamlets og Southwark. Broen blev udført i 1894 og var dengang drevet af dampmaskiner når broen skulle hejses for at skibene kunne sejle igennem. I dag foregår det elektrisk og der skal sendes en skriftligt anmodning dagen før, for at få åbnet broen. 

Yongji Qiao - Kina

Denne elegante Yongji Qiao bro fører over Linxi He elven ved landbyen Ma’an i Kina. Broen blev bygget mellem 1912 og 1924 og er udført i sten og træ.

Rialtobroen – Venedig, Italien

Starten på en fodgængerbro over Canal Grande blev allerede udført i 1181. Siden da er broen blevet erstattet af en mere stabil træbro, som delvist gik i brand og styrtede sammen to gange. Først i 1588 startede byggeriet på den nuværende bro, der i 1591 blev indviet.
Rialtobroen er den ældste af de fire broer der går over Canal Grande i Venedig.

Helix bridge - Singapore

The Helix Bridge forbinder Marina centrum med Syd Marina i Marina Bay området i Singapore. Broen blev officielt indviet i april 2010, selvom kun halvdelen af broen stod færdig. I juli 2010 åbnede resten af broen. 

Millau-viaduktens bro - Frankrig

Ved Millau-viadukten i det sydlige Frankrig er udført en stilren bro. Broen krydser dalen, der har gennemløb af Tarn-floden tæt på byen Millau. Broen er designet af den franske Michel Virlogeux i samarbejde med den engelske arkitekt Norman Foster. Broen åbnede i 2004.

Golden Gate bridge - San Francisco 

Golden Gate broen er en hængebro, der spænder over San Francisco-bugten i Stillehavet. Broen blev indviet i 1937 og var den længste hængebro i verden indtil 1964. I dag er broen næsten 3 kilometer lang og er den næstlængste hængebro i USA.

Banpo bro, Seoul, Sydkorea 

Jamsu broen i Seoul blev bygget i 1976. I 1982 blev Banpo broen bygget ovenpå Jamsu broen og blev hermed den første dobbeltdækker bro i Sydkorea.
Banpo broen i Seoul strækker sig over Han River i Sydkorea og forbinder Seocho og Yongsan området. 

Puente Nuevo - Ronda, Spanien 

Puente Nuevo er en vejbro i byen Ronda i det sydlige Spanien. Broen krydser den 120 meter dybe kløft El Tajo, hvor floden Rio Grande løber og deler byen i to.
Broen blev færdig 1751, og den tog 42 år at bygge og kostede 50 menneskeliv.

Ponto Vecchio - Firenze, Italien

Få minutters gang fra centrum ligger Ponto Vecchio broen, der betyder den gamle bro, midt i Firenze i Italien. På selve broen ligger flere små butikker, der gør atmosfæren intim og speciel. Efter flere oversvømmelser, som ødelagde den originale Ponto Vecchio bro, blev den nuværende bro genopført i 1345 i sten.

Pont Alexandre III - Paris, Frankrig 

Denne smukke Pont Alexandre III bro har placering i det centrale Paris. Broen blev opført til verdensudstillingen i 1900 i Paris, for at markere venskabet mellem franskmændene og russerne. Derfor blev broen opkaldt efter Aleksander III af Rusland. 

Måske er du interesseret i...

Andre læser