Chefredaktørens leder: Det er en luksus at være slow engang imellem – og livsnødvendigt

Vi hylder de internationale designere og besøger vi seks drømmehjem i absolut verdensklasse i det aktuelle nummer af BO BEDRE. Her kan du læse, hvordan chefredaktør Erik Rimmer oplever tidens tendenser.

23. maj 2017 af Erik Rimmer

Chefredaktørens leder - juni 2017

Slow slow quick quick slow – danselærerinde Violet Vinters foxtrot-kommandoer i Matador passer meget godt på de modsatrettede tendenser, der er i tiden lige nu. Det hurtige, hvor vi bliver bombarderet med indtryk fra sociale medier og liker dit og dat, og hvis man ikke gør det, som jeg oplevede for nylig af en venindes veganerret på Instagram, så kræves en forklaring! Eller den lørdag kl. 12, hvor alle åbenbart syntes, de skulle i Ikea, og den deraf hektiske stemning, der opstår og har det med at lægge sig som en glasur på det kritiske øje. Køb, køb, hurtig.

Det langsomme kommer (heldigvis) ind som modsvar andre steder. Fordybelse, meditation, drømmen om stilhed, som bliver sværere og sværere at finde, og når man endelig kommer langt væk i naturens udkant, kan selv stærke mænd blive forskrækkede over susen i trætoppene eller en kvist, der brækker, men vi mennesker søger at blive nulstillet. Det langsomme overtager også mad og drikke. Langtidsstegning har danskere for længst kastet sig ud i med et stykke billigt kød ovnstegt i 12 timer ved 58 grader. 

Forrige år fortalte Bodums ejer, Jørgen Bodum, mig, at slow coffee var det hotteste på USA's vestkyst, og travle forretningsfolk gerne venter 20 minutter på at få den rigtige kop kaffe, som langsomt var dryppet gennem et filter. Ja, ja, tænkte jeg, hvem gider vente på det, men tendensen har for længst erobret restauranter i vores del af verden og også hos førende baristaer, og vi alle fortjener da en damn good cup of coffee. 


Man kan også tale om hurtigt og langsomt design. Døgnfluerne som ja, lever kortvarigt, og så det modsatte design, hvor hver en millimeter er nøje udtænkt og måske udført i hånden. Den slags tager tid. Som du kan se på side 84 i det aktuelle magasin, var årets designmesse i Milano et festfyrværkeri af nye spændende lamper, møbler og tilbehør. Vil de alle stadig være der om fem år? Nej, Milano-messen er som et stort laboratorium, og en hel del af det, man ser, er kun prototyper, som måske – måske ikke – bliver sat i produktion.

Alt i alt var 2017 en god årgang, hvor man kunne glæde sig over, at danske firmaer var rigt repræsenteret. Fremhæves skal Louis Poulsens utrolig smukke udstilling, Carl Hansen & Søns imponerende stand, Fritz Hansens Hotel, Kvadrats showroom med masker af GamFratesi og samme firmas nye satsning Really, hvor brugte tekstiler omdannes til møbler. 

Til gengæld var Mindcrafts udstilling i år en skuffelse. Modedesigneren Henrik Vibskov var kurator på en række items fra danske kunsthåndværkere, designere og kunstnere. Hver ting sådan set spændende, men en dygtig kurator formår at lade objekterne stå frem og så selv være usynlig. Det lykkedes mildest talt ikke. 


Den italienske designer Luca Nichetto, som er bosiddende i Stockholm, giver dansk og skandinavisk design lidt af en opsang i dette nummer. Han fortæller, at i årevis var italiensk design førende inden for design. Men dovenskab og en idé om, at bare der stod Made in Italy på møblerne, var nok til, at man ikke behøvede at løfte en finger. Han advarer om, at skandinavisk design falder i samme grøft – for hvis ikke skandinavisk design formår at forny og regenerere sig selv, er han bange for, at historien kommer til at gentage sig i Skandinavien. 

Han oplever, at den stigende kreativitet er fadet ud, og at firmaerne ligner mere og mere hinanden. Jeg synes faktisk, han overordnet har ret, der er tendenser til, at der ikke satses nok på nye designere.

Så hvor mange slow’er og hvor mange quick’er er der i din egen livets dans? Den balance tipper engang imellem for os alle. Vi på redaktionen håber, du tager dig en slapper med dette magasin måske i et hjørne af altanen eller terrassen med en kop hurtig eller langsom kaffe. Det er en luksus at være slow engang imellem – og livsnødvendigt. God fornøjelse med vores internationale nummer med helt fantastiske drømmehuse. 

UDSTILLINGEN Intuitive Waves åbnede 31. maj i Bredgades Kunsthandel i København, hvor designeren Helle Damkjærs smukke objekter får følgeskab af fotograf Birgitta Wolfgangs indfølte landskabsfotografer. Sidstnævnte har vi stor glæde af at samarbejde med på BO BEDRE. 

KEVI-STOLEN skabt af Jørgen Rasmussen i 1958 er en klassiker – og står knivskarpt i den nye udgave med tekstiler af Akira Minagawa for Kvadrat. Fra 3195 kr., Engelbrechts. 

Måske er du interesseret i...

Andre læser