NR. 12 DECEMBER 2016 · SKAB DIT EGET VINTERHI

I BO BEDREs store decembernummer har vi samlet 4 hyggelige julehjem, og fundet opskrifter på den lækreste nytårsmenu, som du kan forberede i rigtig god tid.

22. november 2016 af Erik Rimmer

LEDER: JULEN A LA BOHEME

Så kold den lille hånd er ... Hvis man kan se eller lytte til Puccinis opera La Bohème uden at græde, har man et hjerte af sten. Basta! Selv i en sangligt amatøragtig opsætning bliver man rørt – jo, også mænd. Jeg husker især den berømte iscenesætter Zeffirellis opsætning på Metropolitan Operaen (den er for nylig blevet taget frem igen, for mere spektakulær findes ikke), hvor hele teatret hulkede, ikke kun til sidst, men også under den gribende 3. akt. Operaen foregår juleaften i de to første akter, en iskold vintermorgen i den tredje, og i sidste akt kommer forårets første håbefulde stråler for at borthviske vinterens kappe, mens hovedpersonen dør. Operaen handler om kærligheden mellem syersken Mimì og digteren Rodolfo. Han forlader Mimì på grund af hendes flirterier, men da hendes hosten forværres, og hun ligger dødeligt syg, finder Rodolfo hende og føler sig skyldig, da deres liv sammen sandsynligvis har forværret hendes tilstand. De genforenes for et kort øjeblik, før Mimi udånder – og dør. Nu kan man jo vælge at more sig over, at det ikke altid er brystsvage sopraner, som synger partiet som Mimì.

Min egen yndlingssanger er den spanske Montserrat Caballé som blev opkaldt efter et bjerg uden for Barcelona, og ja, åbenbart noget hun slæbte med sig rundt i livet på operascenerne, men hendes stemme var guddommelig, og så bliver det kropslige udtryk opvejet. Selve juleaften i La Bohème bliver fejret i Paris med en middag – og parret er allerlykkeligst her, hvor de sidder omkring bordet. Bohemerne spiser igennem, Mimi beder kun om en cremebudding – men ellers er der fest og gang i den.

Min egen jul foregik sidste år i Roms Trastevere-kvarter, og jeg havde La Bohèmes lyd i baghovedet i juledagene, hvor 23. december blev fejret med stor mindeværdig middag i vores yndlingsrestaurant med gode venner, og 25. december, efter pavens velsignelse i 15 graders sol på Peterspladsen spiste vi vidunderlig frokost med vennerne. Selve juleaften måtte jeg undvære anden og risalamanden, det savnede jeg ærlig talt, for jeg elsker lige præcis det måltid med alle de traditioner og erindringer, der ligger gemt her, men: when in Rome, do as the Romans ... så tidligt om morgenen gik jeg og min hund Knud på grønsagstorvet og fandt den bedste basilikum og de bedste tomater, og jeg havde også spottet den bedste mama i butikken i sidegaden, som lavede friske raviolier med trøfler, så juleaften blev let og dejlig. På italiensk siger man a tavola non si invecchia – om bordet bliver man ikke gammel. Og mon ikke de fleste af os har haft de dejligste øjeblikke, når vi sad bænket med dem, vi holder af. Velkommen til årets hyggeligste måned, hvor de fleste af os sidder mere om bordet end i de andre måneder. Vi har samlet varme og gode ideer til præcis livets bedste stunder. Jeg vil selv gemme den lille kogebog, der følger med – for hver jul står man jo lige og bliver i tvivl: hvordan var det nu med de brunede kartofler? Du får også andre opskrifter på fx varme drikke, hvis nu den lille hånd stadig skulle være kold. Glædelig jul fra hele redaktionen! 

HÅRDE GAVER, TAK

Vi tror på det trykte! – og vi elsker at få bøger i gaver. Som fx:
1. WIINBLAD har altid fascineret mig, og denne nye portrætbog giver nye facetter til ham. Gyldendal.
2. FOTOGRAFEN Per Morten Abrahamsen provokerer og flytter fotografiet ind i et nyt krydsningfelt. Seltmann+söhne.
3. VORES KUNSTSKRIBENT, Lisbeth Bonde, har netop udgivet en indfølt monografi om kunstneren Preben Fjederholt. Gyldendal. 
4. KØBENHAVN gennemgår for tiden en fantastisk udvikling. Bente Scavenius og Bo Tao Michaëlis fortæller om kunstnernes og forfatternes forhold til hovedstaden – en smuk bog. Strandberg.

Måske er du interesseret i...

Andre læser