Drømmer du om at arbejde i et af Danmarks største mediehuse?

Drømmer du om en fremtid i mediebranchen, og brænder du for digitale medier? Så er det dig, vi søger til en praktikstilling fra august 2017.

7. april 2017

Praktikant hos Benjamin Media

Som digital praktikant på Benjamin Media vil dit job bestå i at assistere vores digitale redaktører, samt producere indhold og artikler til et eller flere af vores websites. De omfatter bobedre.dk, boligmagasinet.dk, idenyt.dk, bilmagasinet.dk, mmm.dk og maaltid.nu. Du får dine egne ansvarsområder og mulighed for at skrive artikler, arbejde med sociale medier, communities, video, SEO og andre spændende projekter.

Som digital praktikant deltager du desuden i vores redaktionsmøder, idéudvikling og meget mere. Det digitale team behandler emner, der spænder over alt fra designsofaer og dræbersnegle til biler og kvinder.

Vi forventer, at du er pligtopfyldende, brænder for online kommunikation og journalistik og for de emner, som vores sites beskæftiger sig med. Og så mestrer du det danske sprog på skrift og ikke er bange for ord som SEO, Photoshop eller Google Analytics.

Praktikstillingen er ulønnet, men vores meget dygtige kokke sørger for gratis frokost. Du kan naturligvis også snuppe vores fantastiske magasiner med hjem. Det er et krav, at du er i gang med en relevant uddannelse, og har mulighed for at være i praktik fuldtid i minimum 3 måneder og efterfølgende eventuelt deltid i 2 måneder. Praktikken skal være meritgivende i forhold til din uddannelse. 

Periode: Vi søger praktikanter, der kan begynde august 2017.

Lyder det som praktikstillingen for dig, så send straks dit CV og en ansøgning til [email protected]. I emnefeltet skal du skrive “Praktikant til det digitale team”. Angiv gerne hvilke sites, du primært ønsker at beskæftige dig med.

Ansøgningsfrist: Vi holder løbende samtaler, så søg gerne så hurtigt som muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Obs! Stillingen er på Frederiksberg i København.

Måske er du interesseret i...

Andre læser