© iStock/Vicious Coffee

'Den onde kaffe' fra Australien holder folk vågne i fire døgn

Medier verden over skriver i øjeblikket om en berygtet australsk café, som serverer en heftig kop kaffe. Der er 80 procent mere koffein i ...

14. september 2016 af Mette Nexmand

'Adelaide Asskicker' sparker dig til månen

Cafeen Vicious Coffee i Adelaide, Australien, er åbenbart stedet, man skal gå hen, hvis man trænger til verdens kraftigste koffein-kick. Du kan købe et spark, der river dig rundt i manegen i op til fire døgn. Meget passende har kaffen fået navnet 'Adelaide Asskicker'.

Ejeren af cafeen serverer en særdeles ond kop med 5 g koffein pr. krus. Det lyder måske ikke umiddelbart voldsomt, men hold lige fast: En Vicious Coffee er 80 gange stærkere end en almindelig kop, og det får fødevarestyrelserne i flere lande til at hejse flaget. Det er nemlig langt fra alle mennesker, som kan tåle at udsætte kroppen for den rutsjetur.

Blev brygget til en træt sygeplejerske

Men Vicious Coffee holder fast i sit koncept, og folk valfarter til stedet. Kaffen blev i første omgang lavet som specialbestilling fra en skadestuesygeplejerske, der havde brug for at holde sig vågen på hårde vagter. Caféejeren serverede sin tryllebryg, og hun gik rundt med vidtopspærrede øjne i fire døgn. Det var ikke videre hensigtsmæssigt, vurderede kaffebryggeren, og han skruede en anelse ned for styrken.
Nu mener han at have fundet et perfekt leje, 5 g koffein, og forretningen går strygende.

I følge Berlingske Tidende er australieren dog varsom med, hvem kaffen sælges til, og han forklarer til CNN, at indtagelsen af den stærke væske kræver en samtale med ham først.
Caféjeren ved nemlig godt, at koffein ikke er verdens sundeste stof, hvis det skylles ned i for store mængder.
Børn kan for eksempel ikke tåle for meget, og der advares fra flere landes sundhedsmyndigheder om faren ved for eksempel energidrikke, der har et højt indhold af det opfriskende middel.
Samtidig går nyheden kloden rundt, for menneskeheden elsker kaffe, som også i følge videnskaben har mange fordele for organismen.
I Danmark ligger vi højt på listen over lande, hvor der drikkes mest kaffe i verden.

Er du bare til en kop almindelig kaffe, kan du lige nu få en smuk Bodum stempelkande i kobber når du bestiller et abonnement på BO BEDRE.


Måske er du interesseret i...

Andre læser